abort - internationale forhold

Den romersk-katolske kirke forfægter et absolutistisk syn på abort i overensstemmelse med det 5. bud: "Du må ikke slå ihjel". Af den katolske kirkes katekismus fremgår, at det menneskelige væsen skal respekteres og behandles som et besjælet individ fra undfangelsestidspunktet. Hvis der er risiko for, at moderens liv er truet på grund af fosteret, vil den officielle katolske kirke ikke ofre fosterets liv for at mindske moderens helbredsrisiko. Den mest restriktive katolske abortpraksis i Europa kendes fra Irland, der dog i 1992 i meget begrænset omfang lempede det totale abortforbud.

Indtil ca. 1860 var adgangen til abort en del af sædvaneretten i USA; omfanget er beregnet til at have været omkring en abort pr. fire levendefødte, hvilket svarer til hyppigheden i både i 1970'erne og i dag. Abortindgreb var indtil 1880 ikke begrænset af krav om nogen særlig uddannelse for udøveren. Men som følge af pres fra lægernes organisation, American Medical Association, blev der fra 1880 indført krav om lægeuddannelse for at kunne foretage abortindgrebet. Den amerikanske kvindebevægelse begyndte samtidig at agitere for fødselskontrol; først i form af afholdenhed, efter 1890 i form af prævention og fra midten af 1960'erne ved understregning af kvindens ret til at bestemme over egen krop. Retten hertil anerkendtes af den amerikanske højesteret i 1973 (Roe versus Wade-sagen). I 1980'erne kom reaktionen herpå til at spille en central rolle for amerikansk nykonservatisme. Retten til abort indskrænkedes bl.a. gennem statslig lovgivning i form af en række regler og praktiske begrænsninger. Med henvisning til de ufødtes rettigheder blev abortklinikker blokeret og saboteret af modstanderne af abort, og det blev i ekstreme tilfælde endog benyttet som begrundelse for mord på udøveren.

I de tidligere kommunistiske lande var der fri abort efter sovjetisk forbillede. USSR indførte på Aleksandra Kollontajs initiativ i 1920 som det første land i verden fri abort med henvisning til kvindens demokratiske ret. Under Stalin og i forbindelse med faldet i befolkningstallet i 1930'erne begrænsedes adgangen til abort, men udvidedes atter i midten af 1950'erne i USSR og de fleste andre østlande — dog med henvisning til samfundsmæssige snarere end til den enkelte kvindes interesser. Pga. mangelfuld adgang til præventive midler blev abort ofte eneste mulighed for børnebegrænsning, og aborthyppigheden blev derfor betydelig højere end i Vesten. Rumænien er en undtagelse. Her praktiseredes fra 1966 indtil Ceauşescus fald en hårdhændet fødselsfremmende politik og abortforbud uden hensyntagen til den enkelte kvindes ønsker. Efter kommunismens fald i 1989 ændredes billedet. I 1992 kriminaliseredes abort i Polen efter pres fra den katolske kirke, og i det tidligere DDR begrænsedes adgangen til abort ved harmonisering med vesttysk lovgivning.

• abort - overordnet beskrivelse
• abort - historie