Women's Tennis Association (WTA) er en international forening for kvindelige tennisspillere, der blev stiftet i 1973 på initiativ af Billie Jean King.

WTA's arbejde resulterede i lige så mange præmiepenge til kvinder som til mænd ved US Open allerede samme år og ved Australian Open 1984. Ved Wimbledon og French Open skete det først i 2007.

Turneringsserien WTA Tour uddelte i 1974 præmier for i alt 1 mio. dollars; beløbet var i 1990 23 mio. dollars og i 2007 mere end 60 mio. dollars.

Turneringer på WTA-touren

  • Grand slam-turneringerne (Vinderen får 2000 point til verdensranglisten)
  • WTA Finals (Vinderen optjener 1500 point til verdensranglisten. Der er tale om en miniturnering med deltagelse af årets otte bedste spillere)
  • WTA Tour Masters 1000 (Vinderen får 1000 point til verdensranglisten. I 2023 er der ni WTA 1000-turneringer)
  • WTA 500 (Vinderen optjener 500 point til verdensranglisten. I 2023 er der 13 WTA 500-turneringer)
  • WTA 250 (Vinderen får 250 point til verdensranglisten. I 2023 er der 30 WTA 250-turneringer)

WTA administrerer også WTA Challenger Tour (Challenger-touren), der rangerer lige under WTA-touren.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig