Vigerslev Kirke (Nordfyns Kommune)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vigerslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan har formentligt været den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken er født med flade trælofter, og får først indsat hvælv i senmiddelalderen. I dag er det kun skibets langmure og de genanvendte kvadersten rundt omkring som er et levn efter den romanske kirke.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de er udført i en blanding af munkesten, som var gotikkens foretrukne byggemateriale, og genanvendte granitkvadre fra den romanske kirke, som ses i kirkens facade, hvor de står i kontrast til kirkens ellers hvidkalkede ydre.

De to kapeller mod nord og syd er muligvis opført samtidigt. Begge rum er indvendigt dækkede af krydshvælv og står i forbindelse til kirkerummet via store arkade i muren. De har begge ligeledes trappeformede gavle med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.

Korbygningen, som er udført som et langhuskor, er lige så højt og bredt som skibet, og forbindes i det indre til skibet via en spidsbuet arkade. Koret dækkes af et højtrejst, ottedelt hvælv. Ligesom nabokirken, Veflinge Kirke, er langhuskoret bemærkelsesværdigt ved at det har været udstyret med en præstedør, som i dag er blændet, men stadig ses i den udvendige facade, og som har givet præsten direkte adgang fra kor til kirkegård. Korets gavl er fornyet under kirkens renovering i 1820, og står med kamtakker og en enkel blændingsudsmykning, som formentligt er en gentagelse af gavlens oprindelige, middelalderlige udseende.

Kirkens tårn står med et pyramidetag øverst, som dog næppe er oprindeligt. Det erstatter formentligt et ældre tag med spidsgavle og kamtakker, som det er sædvanen for middelalderlige kirketårne. Tårnet er øverst udstyret med parvise glamhuller mod alle verdenshjørner, hvorfra klokkens klang kan undslippe.

Våbenhuset, som er opført ud for tårnets sydside, er indvendigt med fladt loft. Udvendigt er bygningen fornyet i forbindelse med en renovering i begyndelsen af 1800-tallet, og står således med en fornyet spidsgavl med kamtakker mod syd.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens vinduer blev ommuret i løbet af 1800-tallet, således at de i dag fremstår som store, harmoniske, nygotiske vinduesåbninger med støbejernsrammer.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke og altertavle, står i en farvesætning fra 1985, som tager udgangspunkt i prædikestolens oprindelige, brogede bemaling med rødt, brunt og grønt.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Døbefonten er udstyret med en firkantet fod med tovsnoning fra 1926. Selve kummen runder op mod de rette, udekorerede sider. Døbefonten har i en periode været opstillet udenfor kirken til regnvandsopsamling, men er i dag inde i kirken.

Korbuekrucifikset er skåret i eg og viser Kristus korsfæstet. Det står i en bemaling fra 1899 som en delvis nymaling af den oprindelige farvesætning. Korset har, som navnet antyder oprindeligt været ophængt i korbuen mellem kor og skib, men hænger i dag på korets nordvæg.

Prædikestolen fra 1616 i højrenæssancestil er opbygget af fem fag adskilt af dobbelte søjler med englehoveder. I arkadefelterne er der reliefskårne scener fra Jesu’ liv og død. Bundstykket er udsmykket med udskårne løvehoveder, mens der øverst er en frise med blomsterornamenter med fugle.

Altertavlen kom til kirken i 1836, og har store søjler i siderne og øverst en trekantgavl. Altermaleriet er fra samme år og er malet som en kopi efter C. W. Eckersbergs Bønnen i Getsemane Have. Fra samme tid stammer degne- og skriftestolene som er indrettet på hver side af alterbordet med panelværk med indgange til stolene. Denne opstilling er et af få bevarede eksempler på en sådan korindretning.