Vejby Kirke (Hjørring Kommune)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vejby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre, idet murene dog i dag er meget præget af senere istandsættelser. Af samme årsag er de eneste bevarede detaljer fra romansk tid de tilmurede, oprindelige indgangsdøre mod nord og syd i skibets vestende, som er synlige både indvendigt og udvendigt.

Kirkens eneste tilbygning er det lille våbenhus på vestenden, som er fra 1879 og er bygget af hvidkalkede mursten.

Indvendigt fremstår det lille kirkerum enkelt, præget af det harmoniske samspil mellem de hvidkalkede vægge og det mørkt malede inventar, som synes afstemt med den ukalkede korbues granitkvadre.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er rigt udsmykket med tovstave, dvs. profilerede bånd, på både kummen og flere steder på foden, mens der på kummen også er spidse felter, hvori der er indhuggede kors.

I kirken findes også tre træskulpturer, der forestiller Sankt Villads, Johannes Døberen og en helgeninde. De to første er fra en nu forsvunden sengotisk altertavle (dvs. ca. 1400-1550), mens den tredje er fra 1641. Også kirkeklokken, som hænger i en klokkestabel på kirkegården, er sengotisk. Det samme gælder et korbuekrucifiks, som er ophængt på skibets nordvæg.

Altertavlen er i sin grundessens en fløjaltertavle fra starten af 1600-tallet, men den er kraftigt ændret i århundrederne siden. Centralt ses et maleri med titlen ”Herre frels mig” fra 1907, mens de to sidefløje indeholder indskrifter. Øverst ses et Kristusmonogram. Også underdelen af prædikestolen er fra 1600-tallet.

Mens underdelen af prædikestolen er fra 1600-tallet, stammer resten fra begyndelsen af 1900-tallet og er udsmykket med malerier.

I kirken findes en mindetavle af granit, sat over sognepræsten i kirken fra 1878 til 1887.