Varpelev Kirke

Af den romanske kirke er koret og skibet i kridtkvadre endnu bevaret. I dag står det romanske kor som murværket i nuværende kors første fag, hvor der i sydmuren er en præstedør bevaret som en murniche.

Skibet har efter stevnsk skik oprindeligt kun haft et nu tilmuret vindue i hver langmur. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er norddøren relativt velbevaret i tilmuret stand, mens syddøren i slutningen af 1800-tallet blev lavet helt om.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

I senromansk tid er der opført et tårn i kridtkvadre vest for skibet. Under taget er der glamhuller til klokkernes lyd. I den gotiske periode fik tårnet sine nuværende taggavle med højblændinger, dvs. høje murnicher, og tinder på toppen.

Til tårnets to vestlige hjørner er der vist i 1600-tallet blevet opført to svære støttepiller, og til skibets nordside er der føjet en lignende, lavere og sværere støttepille.

Angiveligt i 1900-tallet blev der brudt en fladbuet åbning i tårnets vestlige mur, hvorigennem der nu er indgang til kirken.

I den sengotiske periode rev man korets østlige gavl ned og forlængede det med et fag i munkesten i munkeskifte med nogle kridtkvadre. Gavlen har et lille, tilmuret spidsbuet vindue og under taget et nyere, firkantet vindue. Den glatte vestlige taggavl er ommuret efter 1850.

Våbenhuset i munkesten har en taggavl gavl med gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger.

På korets nordside er sakristiet i munkesten vist bygget lidt senere. Begge de oprindelige, fladbuede vinduer er bevarede, det nordlige i et spidsbuet felt. Gavlen har kamtakker og højblændinger.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Koret og skibet fik i anden halvdel af 1200- tallet indsat krydshvælv, og korbuen stammer fra denne tid. Tilbygningerne med hvælv fik dem i forbindelse med deres respektive opførelser.

Den romanske døbefont af granit er af den såkaldte roskildetype. Kummen har om overkanten en tovstav og forneden en rundstav.

Som alterprydelse tjener et sengotisk korbuekrucifiks fra 1510-1520, der som navnet antyder oprindeligt har siddet over korbuen. Kristusfiguren har lange, tovsnoede lokker og manglede før istandsættelsen i 1923 armene. Af korset var kun bevaret den vandrette korsarm, der ender i firpas-plader med evangelistsymboler. Sidefigurerne har haft glorieskiver bag de runde hoveder er ringere efterligninger af Magleby-figurerne.

Prædikestolen er angiveligt er fra 1900-tallets begyndelse. Det har udekorerede fag med enkle fyldinger, og herover er der en frise med påmalede skriftord.

Kirkens bænke er fornyet i 1923 med gavle, der i toppen har udskæringer. Gammel er kun degnestolen, hvis pult har bevaret gotiske dele. I pulten og på den ene gavl er snittet navnetræk og årstallet 1645.