Danmarks vestligste kommune, Varde, strækker sig fra Ho Bugt nær Esbjerg ca. 40 km mod nord til Ringkøbing Fjord og fra Vestkysten knap 50 km ind i landet. Den nye Varde Kommune blev skabt gennem en fusion mellem fem kommuner og blev, da Strukturreformen trådte i kraft i 2007, landets femtestørste kommune målt på areal. Med et indbyggertal på 50.129 er befolkningstætheden samtidig betydelig lavere end på landsplan.
Den gamle købstad Varde er kommunens hovedby og betydelig større end de to næststørste byer, Ølgod og Oksbøl. Nær sidstnævnte by ligger dog kommunens største arbejdsplads, Oksbøl Kaserne (indtil 2019: Oksbøllejren), hvor Danske Artilleriregiment, dele af Trænregimentet og afdelinger af Forsvarets Hovedværksted, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse beskæftiger ca. 700 ansatte. Under 2. Verdenskrig udbyggede besættelsesmagten lejren til at huse tyske soldater, og i årene 1945‑49 boede der ca. 35.000 tyske flygtninge i Nordlejren. Flygtningelejren var dermed uofficielt Danmarks sjettestørste by.
Forbindelsen til Tyskland blev bibeholdt i efterkrigstiden, hvor tyske soldater tog deres familier med på ferie til området, hvor de havde været udstationeret. Dette lagde grundstenen til turistindustrien, som er et dominerende erhverv i kommunen, der årligt besøges af ca. 3 mio. tyske turister: Efter Københavns Kommune er Varde den kommune i landet, som har flest kommercielle overnatninger, og det er især kystområdet ved Vesterhavet, som er en skattet feriedestination.
Vesterhavskysten er en del af Naturpark Vesterhavet. Denne vestlige del af kommunen, der er præget af flyvesand, kendetegnes af brede sandstrande, høje klitter, omfattende klitplantager og vidtstrakte heder. En af de største heder, Kallesmærsk Hede, indgår i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn og rummer et omfattende dyre- og planteliv. Flere af de tidligere hedeområder op langs kysten er dog fra 1800-tallet blevet tilplantet for at dæmme op for den voldsomme sandflugt, hvilket bl.a. har skabt Blåbjerg og Kærgård Klitplantager. Øst for sidstnævnte ligger den i 2012 genskabte sø Filsø, der byder besøgende velkommen med en spektakulær ellipseformet bro opført af Schønherr A/S. Ikke langt derfra findes Henne Kirkeby Kro, som kokken Paul Cunningham har sat på det gastronomiske verdenskort: Siden 2012 har den haft to Michelinstjerner.
Varde fik sine købstadsprivilegier i 1442. Byen voksede op ved et vadested, hvor Drivvejen passerede åen. Hovederhvervene har været handel og håndværk, og eksistensgrundlaget var byens opland, der stort set svarede til den nuværende kommunes størrelse. Oplandets erhverv var landbrug med hovedvægten på opdræt af kreaturer på de vidtstrakte enge ved Varde Å-systemet. Vandet fra Varde Å var med anlæggelsen af Karlsgårde Vandkraftværk 1919‑21 med til at modernisere landbruget, og fornyelsen fortsatte med traktorerne efter 2. Verdenskrig. Fra 1990’erne er oplandets landbrug blevet specialiseret, hvilket har medført et fald i antallet af landbrugsbedrifter. Alligevel spiller landbruget en meget stor rolle for erhvervslivet i kommunen, der fx har landets næststørste antal malkekøer. Af større landbrug kan nævnes godset Nørholm med den restaurerede vandmølle. På godsets jorder findes 23 fredede oldtidshøje.
Landbruget var forudsætningen for, at Varde blev til byen med et af landets største kvægmarkeder. I 1873 var der 10 kreaturmarkeder årligt i byen. I forbindelse med markederne transporterede over hundrede jernbanevogne kreaturer til og fra hvert marked. Derfor var anlæggelsen af Den Vestjyske Længdebane i 1874 og banerne Varde-Nørre Nebel i 1903 samt Varde- Grindsted i 1919 en væsentlig årsag til markedernes vækst. Således er mange af de mindre byer i kommunen også gamle stationsbyer, hvilket præger både deres bystruktur og arkitektur.
Ændringer i landbrugsproduktionen medførte, at tilførslerne blev mindre, og det sidste levekvægsmarked blev afholdt i 1989. Det var også oplandets kvægbrug, der var forudsætningen for dannelsen af landets første andelsmejeri i Hjedding syd for Ølgod i 1882. Bygningen eksisterer stadig og er en del af Varde Museerne, der bl.a. omfatter Tirpitz, Museum Frello og Nymindegab Museum, der i slutningen af 1800-tallet dannede rammen om en kunstnerkoloni. Arkæologerne fra Vardemuseerne har i tidens løb gjort mange fund i kommunen fra sten-, bronze- og jernalder samt vikingetid.
Oplandets landbrugsproduktion var eksistensgrundlaget for Vardes store købmandsgårde, der opkøbte landbrugsprodukter og eksporterede dem til Altona ved Hamborg. Herfra importeredes kolonialvarer, som blev solgt til byens og oplandets befolkning. Betalingsmidlet i denne handel var veksler, og derfor oprettede byens købmænd i 1872 Varde Bank for at kunne diskontere veksler. Tre af disse købmandsgårde er endnu bevarede: Den Palludanske Gård, Den Schultzske Gård og Den Kampmannske Gård. De to sidstnævnte var bygget af bygmesteren Mikkel Stobberup, der repræsenterede den sydvestjyske klassicisme. En anden murermester, der har sat sit præg på byen, var Henrik Ferdinand Hansen, der har bygget mange af byens markante bygning: det gamle rådhus på Torvet, Statsbanegården, apoteket og Vestbanegården.
De folkelige bevægelser Indre Mission og grundtvigianismen satte med deres missions- og forsamlingshuse og deraf følgende foreningsdannelser deres præg på såvel Varde som oplandet. De fleste oplandsbyer fik i løbet af 1890’erne og de første årtier af 1900-tallet et missions- og forsamlingshus med ungdomsafdelinger: KFUM og KFUK samt flere sociale- og frivillige foreninger.