I perioden 1922-1991 gennemgik den sovjetiske skole adskillige transformationer i takt med samfundsudviklingen og i overensstemmelse med samfundets krav om de nyere generationers tidssvarende uddannelsesniveau.
I sovjetmagtens første år var skoleuddannelse en kombination af almen skole og erhvervsskole, hvor undervisning i boglige fag og erhvervsfag foregik sideløbende som et 2-trinsforløb: grundskole (5 år) og mellemskole (4 år). Skolen var projektorienteret, og den traditionelle pædagogik med klasseundervisning og fast pensum var afskaffet. Der var fællesundervisning af piger og drenge. Regimet proklamerede hermed dannelse af den sovjetiske enheds- og arbejdsskole.
I 1930'erne blev der indført et tiårigt 3-trinsforløb: grundskole (1.-4. klasse), ufuldstændig mellemskole (5.-7. klasse) og mellemskole (8.-10. klasse). Adskillige ændringer, der blev vedtaget løbende efter kommunistpartiets direktiver, vedrørte de tre trins indhold og varighed, skolestartalder, skolepligtig alder og balance mellem teori og praksis.
I 1930'erne indførtes 4 års skolepligt for alle børn i alderen 8-10 år og 7 års skolepligt for børn, bosiddende i industribyer og -områder, som havde gennemført et 4-årigt forløb. Landsdækkende 7 års skolepligt blev indført i 1943, men først gennemført i hele landet i 1956 på grund af Den Store Fædrelandskrig (1941-1945). Der blev indført kønsopdelt undervisning i 1943, som blev afskaffet i 1954.
I 1941-1945 blev der oprettet to nye specialskoletyper: militære Suvorov- og Nakhimov-skoler, som skulle forberede eleverne til studier ved militære videregående uddannelser, og aftenskoler for unge arbejdere inden for industrien og landbruget.
I 1958 blev 8 års skolepligt indført. Skolestartalder var 7 år fra 1943 frem til 1984.
Gennem hele sovjetperioden blev der gjort forsøg på at styrke sammenhængen mellem skole og produktion. I 1958 blev skoleforløbet forlænget med et ekstra klassetrin til og med 11. klasse. Alle elever i 10. og 11. klasse skulle igennem et kompetencegivende erhvervsforløb, hvor de var tilknyttet en industri- eller landbrugsvirksomhed 2 dage om ugen. Projektet slog fejl på grund af, at der manglede praktikpladser, og kun et fåtal af afgangselever brugte deres erhvervsuddannelse i deres arbejdsliv. Det almene uddannelsesniveau var markant forringet, og i 1964-1966 vendte man tilbage til et rent bogligt 10-årigt skoleforløb.
For at aflaste enlige mødre, lavindkomst- og flerbørnsfamilier blev der oprettet kostskoler, hvor elever kunne bo og deltage i undervisningen på hverdage og komme hjem i weekender.
Alle almene skoler havde et pasningstilbud efter skoletid.
Derudover grundlagdes de første erhvervsskoler og professionshøjskoler (såkaldte teknika). Disse uddannelser kunne påbegyndes direkte efter skolens afgangseksamen i 8. klasse. Erhvervsskoler var praktiske håndværkeruddannelser, mens teknika havde et mere bogligt indhold og udbød undervisning på professionsbachelorniveau. De fungerede ofte som et mellemled mellem skole og en lang videregående uddannelse.
I 1960'erne opstod der særlige specialskoler, der specialiserede sig yderligere inden for undervisning i enkelte fag eller fagretninger, hovedsageligt i fremmedsprog eller i fysik og matematik. Specialskolerne var et rent storbyfænomen, elitære og yderst eftertragtede. De bidrog dog ikke til højnelse af uddannelsesniveauet på landsplan og blev kritiseret for at underminere den almene enhedsskole.
Den sidste skolereform blev vedtaget i 1984. Skolestrukturen ændredes til et 11-årigt forløb bestående af en grundskole med en etårig børnehaveklasse (1.-4. klassetrin), ufuldstændig mellemskole (5.-9. klassetrin) og fuldstændig mellemskole (10.-11. klassetrin). Reformen sigtede på at ligestille den almene skole og erhvervsfaglige uddannelsers mål og indhold. Med reformen blev der indført 9 års skolepligt. Skolestartsalderen var 6-7 år. Reformen blev dog ikke fuldt implementeret på grund af perestrojka.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.