Tataouine

Tataouine betyder 'kildeudspring' på berberisk. Byen kaldes også 'Foum Tataouine' – 'foum' betyder mund på arabisk og henviser igen til kildernes udspring. I det tørre landskab omkring Tataouine ligger lave bjerge, som kaldes Ksour-Højderne. Bjergene skaber sprækker og slugter i undergrunden, og det er her, regnvand siver ned og grundvandet kan stige op, så der dannes lommer af vand. Visse steder ligger vandlommerne så tæt på overfladen, at kilder springer frem.

Kilderne har været afgørende for befolkningen i området. Her kunne store flokke af husdyr som får og geder samt kameler fra karavanerne vandes og også mennesker kunne tanke vand, som kunne tages med i krukker og skinbeholdere. Dette gjorde Tataouine til en vigtig station, hvor lokalbefolkning og rejsende i kortere og længere perioder tog ophold.

Kilderne giver frem til i dag mulighed for bælter af små landbrug, hvor der kan dyrkes oliventræer, daddelpalmer, korn og græs til husdyr i det ellers tørre landskab. Ud over at forsyne de enkelte hushold, var landbrugsprodukterne vigtige handelsvarer. Det er de fortsat, da der ikke er nogen industri eller andre større erhverv i Tataouine-området.

Området omkring Tataouine har oprindeligt været beboet af forskellige berber-stammer. De levede som semi-nomader, dvs. at de vekslede mellem at vandre med deres dyr på stepperne og bo i teltlejre.

I 600-tallet nåede arabiske stammer fra Den Arabiske Halvø til Sydtunesien via Libyen. Undervejs kæmpede de både mod romerne og forskellige lokalbefolkninger og fik dermed magten dér, hvor de kom frem. Omkring Tataouine tog berberne tilflugt i bjergene. Her byggede de huse direkte ind i den porøse bjergvæg kaldet ksar, der betyder fæstning, og der opstod således landsbyer med citadeller, kaldet kalaa, på bjergskråningerne. Nær Tataouine ligger berberlandsbyerne Chenini, Douiret og Guermessa og er tydelige eksempler på steder, hvor berberne tog tilflugt. Landsbyerne er fortsat beboet om end mest af ældre og børn, da mange i den arbejdsdygtige alder flytter til de større byer eller migrerer til Europa for at tjene pege til familiens underhold.

Berber-stammerne indgik forbund med hinanden for at stå stærkere mod de invaderende arabere. Det store forbund omkring Tataouine er Ouerghimma. I dag refererer den lokale befolkning stadig til et tilhørsforhold til Ouerghimma.

I slutningen af 600-tallet blev der indgået fredsaftaler mellem de berberiske og de arabiske stammer. Berberne fortsatte med at holde til i ksarerne i bjergene, mens araberne var nomadefolk, så de holdt til på stepperne omkring det, der blev til byen Tataouine. Her byggede de fæstninger til handelsvarer, som også kaldes ksarer. Der var tætte relationer til karavanebyen Medenine ca. 50 km. nord for Tataouine-området.

Med etableringen af det franske protektorat i Tunesien fra 1881 blev Tataouine en vigtig militærpost for den franske kontrol med det sydlige Tunesien. Der blev etableret et militærfængsel i Tataouine og oprettet et efterretningskontor. Der blev også bygget en særlig fransk bydel med en fransk markedsplads.

Parallelt udviklede der sig i de efterfølgende årtier en by for den lokale tunesiske befolkning med en moske, posthus, kornlager, slagter, lægehus og grundskole.

Frem til slutningen af 1960'erne og 1970'erne levede store dele af befolkningen dog stadig som halvnomader i telte på stepperne omkring byen. Børnene enten gik eller blev kørt på knallert til skole i Tataouine.

• Tunesien
• Ksar
• Medenine
• Tunesiens geografi
• Tunesiens sociale forhold
• Tunesiens økonomi