Sutrium

Sutrium er det antikke navn for den nuværende italienske by Sutri, som ligger 45 km nordvest for Rom. Byen var relativt lille, men havde stor betydning i antikken. Den var let at forsvare på grund af sin beliggenhed på et højdedrag og lå strategisk ved en vigtig hovedvej, Via Cassia, der førte fra Rom til de nordlige-centrale regioner.

Området omkring byen var oprindeligt beboet af faliskerne allerede i bronzealderen, men blev indlemmet i Romerriget i 300-tallet f.v.t. Byen oplevede en betydelig opblomstring under romerne, hvilket afspejles i de mange velbevarede arkæologiske levn.

Det mest spektakulære romerske monument i Sutri er amfiteatret. Det er ellipseformet og måler 49,6 x 40,6 m, hvilket er en anseelig størrelse for en lille by som Sutri. Endnu mere imponerende er det, at amfiteatret er skåret direkte ind i de omkringliggende klipper, som består af vulkansk tufsten.

Ved siden af amfiteatret ligger byens antikke nekropol, hvor 64 grave i flere niveauer er blevet hugget direkte ind i den bløde tufstensklippevæg. Her ligger også et mithræum, som i dag er omdannet til en kirke dedikeret til Madonna del Parto (den gravide Madonna).

Efter Romerrigets fald, fra 400 til 700-tallet, spillede Sutri en vigtig rolle i kampene mellem longobarderne og byzantinerne som en vigtig forsvarspost. Den longobardiske kong Liutprand donerede i 728 byen til paven, hvilket blev grundlaget for pavestatens territoriale udvidelse. Efterfølgende blev byen et vigtigt stop på pilgrimsruten, Frankervejen, fra Canterbury i England til Rom.