Mithraskulten

Mithraskulten var en mysteriereligion med den persiske gud Mithra som kultgenstand, der gjorde sig gældende i Rom fra omkring begyndelsen af vor tidsregning. Over 400 helligdomme, i moderne tid kaldet mithræer, er fundet, alle fra kejsertiden og koncentreret i Rom og omegn og i de nordlige provinser, særlig i garnisonsbyerne. Den græske filosof Plutarch fortæller, at Pompejus i 60'erne f.Kr. bragte nogle kilikiske sørøvere til Rom som krigsfanger, og at disse havde en hemmelig Mithraskult.

De romerske Mithrasdyrkere, alle mænd, mødtes i små mødesale, indrettet som huler eller grotter med bænke til de indviede, og for enden en billedfremstilling af Mithras med frygisk hue og persisk dragt i færd med at dræbe en tyr. Tyredrabet, der er uden egentligt sidestykke i persisk kult, tolkes meget forskelligt: verdens skabelse, et soningsdrab eller en fremstilling af stjernebilleder; kultrummenes indretning kunne bestyrke en kosmisk/astrologisk tolkning.