Mithra

Artikelstart

Mithra er en fællesarisk guddom, der kendes fra Mitanniriget, og som kaldes Mitra i Rigveda. Mithra er iranernes pagts- og krigsgud, der vogter over kvæget og landefreden og straffer pagtsbrydere, idet han er i pagten som dens guddommelige garant.

Faktaboks

Etymologi: Mithra er oldiransk 'pagt, overenskomst'.

I Avestas tiende yasht omtales han som skabt af guden Ahura Mazda, og derved legitimeres han i zarathustrismen. Mithra bevæger sig i sin vogn over himlen før Solen, men er ikke oprindelig nogen solgud, selvom hans navn benyttes om Solen i flere iranske dialekter. Mithra nævnes ikke af Zarathustra i gathaerne, men om han afvistes helt af profeten, er stadig et omstridt spørgsmål. Det er under alle omstændigheder klart, at han har spillet en betydelig rolle i den senere zarathustrisme som en yazata 'en tilbedelsesværdig' og stadig gør det i dag.

Den romerske Mithras

Fra tiden omkring Kristi fødsel gjorde en romersk mysteriereligion med den persiske Mithra som kultgenstand sig gældende; over 400 helligdomme, i moderne tid kaldet mithræer, er fundet, alle fra kejsertiden og koncentreret i Rom og omegn og i de nordlige provinser, særlig i garnisonsbyerne. Plutarch fortæller, at Pompejus i 60'erne f.Kr. bragte nogle kilikiske sørøvere til Rom som krigsfanger, og at disse havde en hemmelig Mithraskult.

De romerske Mithrasdyrkere, alle mænd, mødtes i små mødesale, indrettet som huler eller grotter med bænke til de indviede, og for enden en billedfremstilling af Mithras med frygisk hue og persisk dragt i færd med at dræbe en tyr. Tyredrabet, der er uden egentligt sidestykke i persisk kult, tolkes meget forskelligt: verdens skabelse, et soningsdrab eller en fremstilling af stjernebilleder; kultrummenes indretning kunne bestyrke en kosmisk/astrologisk tolkning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.