Zarathustra var en iransk profet, som anses som stifteren af religionen zarathustrisme. Biografiske data er sparsomme og hovedsagelig at finde i gathaerne, af hvis sprog det kan udledes, at han levede i Østiran.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Zarathustra kommer af avestisk Zarathuštra 'den, der driver kameler', af zar- 'drive frem, håndtere' og uštra 'kamel'.
Også kendt som

på græsk, Zoroaster og på moderne persisk, Zartosht

Zarathustra tilhørte slægten Spitama, og forskellige familiemedlemmers navne nævnes, bl.a. hans far, Pourushaspa, og hans mor, Dughdova. Hans levetid er omdiskuteret; han levede sandsynligvis så tidligt som ca. 1200 f.v.t., men i hvert fald ikke senere end 600 f.v.t.

Zarathustra var offerpræst, zaotar, uddannet i den præstelige tradition, men uden rigdom eller social indflydelse. Derfor havde han vanskeligt ved at udbrede sin revolutionerende lære, zarathustrisme, indtil han fandt en tilhænger og beskytter i stammefyrsten Vishtaspa. Den senere tradition har spundet talrige legender om hans person.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig