Latium er det romerske navn på slettelandet sydvest for Tiberfloden i Italien.

Der er arkæologiske spor af tidlig bebyggelse fra 700-tallet f.v.t. på selve slettens bjergtoppe og i de omkringliggende bjerge, efterhånden også af bydannelser.

Terrænet var oprindelig sumpet, men anlæg af underjordiske kanaler muliggjorde landbrug. Tiden efter ca. 300 f.v.t. synes præget af affolkning, og de augustæiske digtere er fyldt med beklagelser over den elendige tilstand.

Under goter- og longobarderkrigene i 500-tallet e.v.t. ødelagde Roms belejrere akvædukterne, og det udfossende vand gjorde Latium til en malariafyldt sump.

Regionens senere historie behandles i artiklen om Lazio.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig