DM-pokalen. Af /Gonzales Photo/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Superligaen

FC Midtjylland, danske mestre i fodbold 2019/2020.
FC Midtjylland
Af /Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Superligaen er den bedste række i fodbold for herrer under DBU. Ligaen blev grundlagt i 1991. Før dette hed den bedste række 1. division, et navn, som efter oprettelsen af Superligaen bæres af den næstbedste række.

Vindere

År Vinder
1991 Brøndby IF
1992 Lyngby Boldklub
1993 F.C. København
1994 Silkeborg IF
1995 AaB
1996 Brøndby IF
1997 Brøndby IF
1998 Brøndby IF
1999 AaB
2000 Herfølge Boldklub
2001 F.C. København
2002 Brøndby IF
2003 F.C. København
2004 F.C. København
2005 Brøndby IF
2006 F.C. København
2007 F.C. København
2008 AaB
2009 F.C. København
2010 F.C. København
2011 F.C. København
2012 FC Nordsjælland
2013 F.C. København
2014 AaB
2015 FC Midtjylland
2016 F.C. København
2017 F.C. København
2018 FC Midtjylland
2019 F.C. København
2020 FC Midtjylland
2021 Brøndby IF

Struktur

Oprindelig spillede holdene i et todelt system med ti hold om efteråret, hvoraf de otte bedst placerede gik videre til forårets slutspil; fra sæsonen 1995-96 blev systemet ændret, således at ligaen bestod af 12 hold, som hver spillede tre kampe mod hinanden i løbet af en sæson.

En endnu mere markant og sindrig ændring af strukturen gennemførtes fra sæsonen 2016-17 med henblik på at opnå flere afgørende kampe. Ligaen udvidedes til 14 hold, der i et grundspil spillede mod hinanden ude og hjemme. De seks bedst placerede hold efter dette fortsatte til mesterskabsspillet, mens de øvrige fortsatte i et gruppespil bestående af to grupper a fire hold; herefter spillede playoffkampe, alt efter de respektive holds placering i deres gruppe, om den endelige placering i Superligaen, samt om enten at kunne kvalificere sig til en kamp om deltagelse i Europa League eller at forblive i Superligaen uden at skulle kvalificere sig dertil i opgør mod holdene, der er endt som nr. to og tre i 1. division (idet nr. ét herfra rykker direkte op i Superligaen, såvel som nr. 14 i denne rykker direkte ned). For sæsonen 2019-20 var der tre nedrykkere til 1. division og kun én oprykker til Superligaen, og fra sæsonen 2020-21 er der igen kun 12 klubber i Superligaen.

Sponsorer

Superligaen har haft forskellige navnesponsorater, således Coca-Cola Ligaen i sæsonen 1995-96, Faxe Kondi Ligaen 1996-2001, SAS Ligaen 2001-10, Alka Superligaen 2015-2019 og fra 2019 3F Superligaen

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig