F.C. København

.

Artikelstart

F.C. København er en dansk fodboldklub, der blev stiftet som aktieselskab i 1992 ved en sammenlægning af førsteholdene i B1903 og KB. Klubben er blandt landets rigeste og mest vindende. FCK's formelt eneste fodboldhold har hjemmebane i Parken i København og træner på KB's anlæg på Frederiksberg.

Faktaboks

Også kendt som

Football Club København, FCK, Byens hold, Løverne

Resultater

FCK har siden etableringen spillet i Superligaen, hvor det er blevet til guld i alt 14 gange. FCK har tillige vundet det skandinaviske mesterskab for klubhold, Royal League, to gange samt pokalturneringen 8 gange.

  • Danmarksmester (14): 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019 og 2022
  • Pokalvinder (8): 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2015, 2016, 2017
  • Royal League (2): 2005, 2006

FCK har deltaget i UEFA's mesterholdsturnering Champions League i sæsonerne 2006/2007, 2013/2014, 2016/2017 og 2022/2023. I sæsonen 2010/2011 formåede det som det første danske hold nogensinde at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne. I 2020 nåede FCK kvartfinalerne i Europa League.

FCK ejes af PARKEN Sport og Entertainment A/S, der også driver Parken, billetbureauet E-billetter, fitnesskæden Fitness.dk samt 75 % af feriecentret Lalandia.

Det sportslige engagement blev udvidet i 2002 med FCK Håndbold efter overtagelsen af alle aktiviteter i håndboldklubben FIF Frederiksberg. I 2010 fusionerede FCK Håndbold med AG Håndbold (Albertslund/Glostrup Håndbold) og deltog 2010-12 i Håndboldligaen under navnet AG København.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig