FC Midtjylland

FC Midtjylland er en dansk fodboldklub, der blev stiftet i 1999 som en sammenslutning mellem Herning Fremad (stiftet i 1918) og Ikast FS (stiftet i 1935).

Faktaboks

også kendt som:

Football Club Midtjylland

Klubben vandt i sin første sæson 1. division og rykkede op i Superligaen, hvor det siden er blevet til guld i 2015, 2018 og 2020, sølv i 2007, 2008 og 2019 samt bronze i 2002, 2005, 2012, 2014 og 2016.

FC Midtjylland vandt desuden DBU's Landspokalturnering i 2019. Inden da havde klubben været i finalen i 2003, 2005, 2010 og 2011, men tabt alle gange.

På europæisk plan har klubben deltaget flere gange i UEFA Cup-turneringen og dens efterfølger, Europa League.

Klubben har hjemmebane på MCH Arena i Herning, hvor der er plads til 11.800 tilskuere. Den er desuden kendt for sit samarbejde med afrikanske fodboldklubber, bl.a. FC Ebedei i Nigeria. I 2008 købte FC Midtjylland håndboldklubben Ikast-Bording EH.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig