Strandmarkskirken

Kirken har ingen kirkegård i umiddelbar tilknytning og er i stedet omgivet af beboelsesejendomme og en plads belagt med gule teglsten mod øst.

Strandmarkskirken er ikke den første på sin plads, da der allerede efter 2. Verdenskrig 1939-1945 var behov for en kirke til den hurtigt voksende Hvidovre Kommune. Derfor blev der i 1949 opført en enkel trækirke med en tagrytter (en lille tårnlignende konstruktion på taget). Træbarakken, som tidligere var benyttet som kirke til tyske flygtninge i Dragør, blev dog hurtigt for lille, og idéen om en permanent kirke opstod.

Strandmarkskirken i gule teglsten blev opført i 1968 efter tegning af arkitektfirmaet Dominia. Kirken består af en central, høj kirkesal, som hæver sig over menighedslokalerne mod nord og syd. Mod nordøst står et klokketårn i gule sten. I 2002 blev kirken udvidet med konfirmandlokale og møderum.

Indvendigt præges kirken først og fremmest af de rå, gule mursten, det enkle inventar i blankt træ samt det bræddebeklædte, flade loft, der i samspil med vinduesrækken højt mod syd skaber et varmt, indbydende kirkerum, som opvejes af gulvet, der er belagt med sorte og hvide marmorfliser.

Kirkens faste inventar præges primært af inventarstykker fra opførelsestiden, udført efter tegning af kirkens arkitektfirma, men der er også nyere tilføjelser.

Blandt de oprindelige inventarstykker findes den sekskantede døbefont i sort skifer, alteret i tilsvarende materialer, prædikestolen, der er muret op i gule sten, samt den enkle alterskranke i træ.

Altertavlen blev indviet i 1987, og består af tre prægtige oliemalerier af Bodil Kaalund. Det centrale maleris motiv er bjergprædikenen, mens maleriet til venstre viser Maria, der modtager Helligånden. På maleriet til højre ses Jesu opstandelse fra de døde på påskemorgen. Også det tilhørende tæppe ved alteret er udført af Bodil Kaalund.

I loftet er ophængt et kors fra 2008, udført af Henriette Fynbo (født 1961).

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Strandmarkskirken på sogn.dk