Statsbiblioteket var et dansk bibliotek, der blev oprettet 1897 i Aarhus og fusioneret med Det kongelige Bibliotek til Det Kgl. Bibliotek i 2017.

Loven, der lå til grund for oprettelsen, er blandt de tidligste forsøg på at støtte kulturlivet uden for København, og Statsbiblioteket var siden åbningen i 1902 et alment forskningsbibliotek for hele landet.

Til bogbestandens grundstamme hørte købet af gehejmearkivar C.F. Wegeners store privatbibliotek. Med etableringen i 1928 af Aarhus Universitet blev Statsbiblioteket hovedbibliotek for universitetet og fortsatte som overcentral for folkebibliotekerne, en funktion, der siden blev udvidet med funktionerne som dansk center i bibliotekernes lånesamarbejde samt depotbibliotek for folkebibliotekerne og center for litteratur på indvandrersprog.

Statsbiblioteket var universitetsbibliotek og overcentral og varetog desuden en række nationale biblioteksfunktioner. I lighed med Det Kongelige Bibliotek modtog det pligtaflevering af værker udgivet i Danmark.

I Statsbiblioteket indgik Statens Avissamling, som er landets hovedsamling af aviser, oprettet ved lov i 1916, og Statens Mediesamling. Statsbibliotekets samlinger bestod i 1999 af 4 mio. enheder: bøger, tidsskrifter, aviser m.m. samt ca. 400.000 lydoptagelser og radio/tv-bånd.

Bibliotekets nuværende bygninger i Universitetsparken, tegnet af C.F. Møller, blev taget i brug i 1963 med Bogtårnet, der er blandt de højeste bygninger i Aarhus. En indvendig ombygning ved arkitektfirmaet Kjær & Richter blev afsluttet i 1995.

Den 1. januar 2017 fusionerede Statsbiblioteket med Det Kongelige Bibliotek under navnet Det Kgl. Bibliotek. Betjeningsstedet på Statsbibliotekets gamle adresse fik navnet Det Kgl. Bibliotek – Aarhus.

Særsamlinger

Statsbiblioteket havde række særsamlinger ( se Det Kgl. Biblioteks særsamlinger for aktuel status) med direkte funktion for bibliotekets brugere:

  • Avissamlingen
  • Håndskriftsamlingen
  • Nationaldiskoteket
  • Netarkivet
  • Radio- og tv-samlingen
  • Reklamefilmsamlingen
  • Skolehistoriske samlinger
  • Videosamlingen

Endvidere har Statsbiblioteket haft samlinger, som er blevet overdraget til andre:

Digitalisering

I 1981 indførte Statsbiblioteket en online bibliotekskatalog for bibliotekets brugere. Dette skete efter forskellige projekter med inddatering af katalogposter og dannede baggrund for etablering af elektronisk udlån baseret på stregkoder i bøger m.v.

I slutningen af 1990’erne trængte et generationsskifte af bibliotekssystem sig på. Sideløbende hermed gjorde den stigende mængde af digitaliseret information og udbredelsen af internettet det nødvendigt at udvikle biblioteket service.

Sammen med de øvrige store forskningsbiblioteker gennemgik Statsbiblioteket således et teknologisk paradigmeskift som led i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) med digitalisering af arbejdsgange – herunder ikke mindst digital adgang til artikler i videnskabelige tidsskrifter. Endvidere fik Statsbiblioteket et nyt bibliotekssystem ultimo 1999 også som led i DEF-projektet.

Efter en ny lov om pligtaflevering i 1998 indsamlede Statsbiblioteket i fællesskab med Det kongelige Bibliotek danske digitale dokumenter – og i september 1999 bliver givet adgang til de første 5.200 høstede web-dokumenter på bibliotekernes læsesale.

Statistik

Statsbiblioteket havde i 2016 (sidste år før fusionen med Det kongelige Bibliotek):

  • 198.221 direkte udlån til lånere
  • 480.347 udlån til andre biblioteker
  • 7.422.193 download af artikler fra elektroniske tidsskrifter m.v.
  • 1.796.565 download af e-bøger og e-lydbøger
  • 2.209.656 download af andre elektroniske ressourcer.

Statsbibliotekets overbibliotekarer og direktører

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Litteratur

  • Fra Bispetoften til Bjerget: Statsbiblioteket 1902-1977 / Ejgil Søholm, Karl V. Thomsen. – Universitetsforlaget, 1977.
  • Mellem bøger, bit og brugere : Statsbiblioteket 1977-2002 / Niels Mark, Niels C. Nielsen. – Statsbiblioteket, 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig