Stabat Mater

Artikelstart

Stabat Mater er i den katolske kirke en sekvens til mindedagen for Jomfru Marias syv smerter (den 15. september). Teksten, der stammer fra 1200-tallet, er blevet tilskrevet Jacopone da Todi. Sekvensen blev afskaffet efter Tridentinerkoncilet, men genindført i 1727; den er valgfri i dag.

Faktaboks

Etymologi

Sekvensen hedder i sin helhed Stabat Mater Dolorosa, hvilket erlatin 'stod en moder fuld af smerte'.

Digtets indtrængende budskab, der er en meditation både over Jesu død på korset og over hans mors, Jomfru Marias, lidelser, har udmøntet sig i storladne værker af bl.a. Josquin des Prés, Giovanni Battista Pergolesi (1736), Joseph Haydn (1767), Gioacchino Rossini (1832-1841), Antonín Dvořák (1876-1877), Karol Szymanowski (1925-1929), Francis Poulenc (1950) og Arvo Pärt (1985 og 2008).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig