Francis Poulenc

Faktaboks

Francis Poulenc
født:
1899
død:
1963

Francis Poulenc, 1899-1963, fransk komponist og pianist. Francis Poulenc var i 1917 medstifter af den ekspressionistiske gruppe Les Six (De Seks). Han var påvirket af Erik Satie, Jean Cocteau og af Igor Stravinskijs ironiske neoklassik, som han tilførte fransk elegance og vid, bl.a. i gennembrudsværket, balletten Les Biches (1924) og operaen Les mamelles de Tirésias (Tiresias' bryster, 1947), i koncerter, klaver- og kammermusik og sange til tekster af bl.a. Guillaume Apollinaire, Jean Cocteau, Paul Éluard og Max Jacob.

Et alvorligere udtryk høres i operaerne Dialogues des Carmélites (Karmeliterindernes samtaler, 1957) og La voix humaine (Den menneskelige stemme, 1959) og i hans mange religiøse korværker som fx Stabat Mater (1937).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig