Sorø Kloster. Klosterporten set inde fra klosterområdet. I annekset til venstre finder man den såkaldte Saxos celle. Foto fra ca. 1960.

.

Motiv fra Akademihaven med rester af klostermuren.

.

Sorø kloster var et kloster i Vestsjælland, der skabte grundlag for den senere købstad Sorø.

Klostret var oprindelig et mindre benediktinerkloster med tilhørende stenkirke, stiftet af Skjalm Hvides sønner i 1142, som i 1162 blev reformeret af biskop Absalon og omdannet til et cistercienserkloster med munke fra Esrum Kloster.

I forbindelse med reformeringen byggedes en kirke af det dengang helt nye materiale tegl (munkesten).

I tidens løb skænkedes meget store jordbesiddelser til klostret, især af Hvideslægten, for hvem det havde karakter af slægtskloster. Omkring 1500 var det formentlig landets rigeste kloster, og dets abbed havde som regel sæde i rigsrådet. Efter Reformationen fik det lov at bestå indtil 1580.

De centrale klosterbygninger, der sammen med kirken i nord dannede et lukket, firefløjet anlæg omkring en gård (Fratergården) med klostrets brønd (Fraterbrønden), kom i 1586 til at huse en kostskole, som udviklede sig til det, der i dag er Sorø Akademis Skole. Bygningerne blev moderniseret af Lauritz de Thurah i barokstil ca. 1740 og brændte i 1813; herfra er kun bevaret to mindre overhvælvede rum ved kirkens søndre korsarm, formentlig anvendt som sakristi og bibliotek. Til klostret hørte yderligere en lang række bygninger, hvoraf nogle kendes fra udgravninger eller ældre tegninger. Det hele var omgivet af en mur. Adgangen til området skete som nu gennem den bevarede klosterport, hvortil slutter sig en senromansk bygning med et overhvælvet rum, der kaldes Saxos celle.

Et andet levn fra klostret er det såkaldte Mølledige, en kanal der forbandt Sorø sø med den lavere liggende Tuel sø og muliggjorde mølledrift.

Kommentarer (1)

skrev Johannes Lundstrøm

Jeg kan se, at jeg ikke har været konsekvent med brug af klostret/klosteret. Synes det gør sig bedst hvis samme bøjning anvende alle steder i artiklen.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig