Fraterbrønden

Fraterbrønden med Martin Nyrops brøndhus fra 1912, set fra sydøst; th. Sorø Kirke. Foto fra 2011.

.

Fraterbrønden med Martin Nyrops brøndhus fra 1912, set fra sydvest med Sorø Kirke i baggrunden. Foto fra 2011.

.

Artikelstart

Fraterbrønden er en brønd, der menes at være den oprindelige brønd til det tidligere Sorø Kloster. Den er placeret i Fratergården mellem Sorø Kirke og Sorø Akademis Skole.

Det nuværende brøndhus, som blev opført i 1912, er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, der havde været elev på skolen. Det bærer en inskription af N.F.S Grundtvig: Mindet vel lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring.

Til opførelsen af brøndhuset er de indvendige sten rester af fundamentet til Absalons rytterstatue på Højbro Plads i København, mens frådstenene i karmen er sten, som blev tilovers ved restaureringen af Tveje Merløse Kirke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig