Sorø Akademis Skole, gymnasium med kostskole, grdl. 1586 af Frederik 2.; nuv. hovedbygning er fra 1827. Skolen er Danmarks eneste tilbageværende statsgymnasium med 137 kostelever og ca. 500 dagelever (2012).
Oprindelig var skolen drenge-skole. Piger fra by og omegn kunne optages som dagelever fra ca. 1900; den første kvindelige student er fra 1910. Siden 1983 har der også været adgang for piger som kostelever.
Skolen har til huse i bygninger på akademiområdet tilhørende Sorø Akademis Stiftelse (se Sorø Akademi). Fra 2009 har et Science Center i tilknytning til skolen givet talentfulde unge mulighed for gennem studieophold i Sorø at udvikle deres talent for naturvidenskab.
Se også Sorø Akademi.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.