Solbjerg Kirke

Kirkegården har i nogen udstrækning bevaret sine middelalderlige grænser, men er mod syd og øst udvidet i 1895-1896. Kirkegården hegnes ind af mure, der har forskellig alder, men hovedparten er etableret i 1800-tallets løb.

Kirken udgøres af en romansk bygning bestående af kor og skib, til hvilken der i senmiddelalderen blev føjet et kapel mod nord (oprindeligt nordre våbenhus), et tårn mod vest og et våbenhus mod syd.

Den romanske bygning er forholdsvis intakt og opført af rå og kløvede marksten oplagt i uregelmæssige skifter og med kvadre i bygningens hjørner. Enkelte steder kan den oprindelige romanske murbehandling iagttages; den kendetegnes ved brede fuger med kvaderrisning, dvs. at bygningsstenenes udstrækning er blevet markeret i den våde mørtel. Af oprindelige vinduer kan enkelte ses i tilmuret stand. Den oprindelige syddør er bevaret, og norddøren er bevaret i tilmuret stand og fremtræder som en niche i kirkerummet.

Nordkapellet, der i middelalderen havde funktion som nordre våbenhus, er opført i ca. 1400. Bygningen er i teglsten og rejst over en syld, dvs. et fundament, af marksten. Bygningen er i en etage og har en enkel blændingsudsmykning, dvs. en udsmykning af murnicher, på gavlen med en spidsbuet højblænding flankeret af trappefriser. Kapellet har hvælvet loft.

Våbenhuset på kirkens sydside er opført i 1400-tallet. Bygningen er rejst af teglsten over en syld af marksten, og den har på gavlen en enkel blændingsdekoration bestående af stigende spidsbuede højblændinger.

Tårnet, der står ved kirkens vestende, er opført i 1400-tallet i teglsten. Adgang til tårnets etager sker gennem trappehuset på kirkens nordside. Tårnets gavle er prydet med blændinger i lighed med våbenhusets. Tårnrummet har hvælvet loft.

Tagværkerne er gennemgående nyere og af fyrretræ. I tårnet er der dog bevaret et middelalderligt tagværk af egetræ.

Kirkens indre er præget af de hvidkalkede flader. De romanske bygningsdele er i senmiddelalderen blevet overhvælvede.

Kirken har ikke bevaret inventar fra middelalderen. Ældst er renæssancealtertavlen fra 1595, hvori der er indsat et nyere altermaleri.

En stor del af det øvrige inventar er fra 1700-tallet eller senere. Her kan bl.a. prædikestolen (1861) og døbefonten af cement (1871) fremhæves. Kirkens klokke er støbt i 1849.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Kirkens hjemmeside
• Danmarks Kirker