Faktaboks

Sofie Bredgaard

Sofie Bruun Bredgaard

Født
18. januar 2002

Sofie Bredgaard er en dansk fodboldspiller, der spiller for den svenske klub FC Rosengård og for det danske landshold. Sofie Bredgaard er midtbanespiller og har spillet 13 landskampe og scoret 2 mål for Danmark (pr. 9. april 2024).

Sofie Bredgaards klubkarriere

Sofie Bredgaard
Sofie Bredgaard (th.) erstatter Nadia Nadim i EM-kampen mellem Danmark og Finland den 12. juli 2022.
Sofie Bredgaard
Af /EPA/Ritzau Scanpix.

Sofie Bredgaard spillede ungdomsfodbold i bl.a. Hillerød og Ballerup-Skovlunde, inden hun rykkede til B.93, hvor hun som 17-årig fik debut på klubbens førstehold i 2018. I juli 2020 blev hun solgt til den svenske klub Linköpings FC, hvor hun spillede to år. Herefter skiftede hun til FC Rosengård, som hun i 2022 vandt både det nationale mesterskab og pokalturneringen med.

Klubber

  • B.93 (2018-2020)
  • Linköpings FC (2020-2022)
  • FC Rosengård (2022-)

Titler

  • Svensk mester med Rosengård i 2022
  • Svensk pokalmester med Rosengård i 2022

Sofie Bredgaard på landsholdet

Sofie Bredgaard har spillet 34 landskampe og scoret 7 mål på diverse ungdomslandshold og fik den 12. april 2022 debut på A-landsholdet i en VM-kvalifikationskamp mod Aserbajdsjan. Ved EM-slutrunden i 2022 (udsat fra 2021 pga. coronapandemien) spillede hun en enkelt kamp. Sofie Bredgaard var oprindelig ikke en del af truppen til VM i 2023, men da Sofie Junge blev skadet blot en uge før Danmarks første VM-kamp og erstattet af Sara Thrige, blev hun indkaldt som reserve og træningsspiller.

Priser

Sofie Bredgaard blev kåret til årets kvindelige talent i 2022.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig