Faktaboks

Sara Thrige

Sara Gedsted Thrige Andersen

Født
15. maj 1996

Sara Thrige er en dansk fodboldspiller, der spiller for den hollandske storklub PSV og for det danske landshold. Hun har spillet 27 landskampe og scoret to mål for Danmark (pr. 15. februar 2023). Sara Thrige spiller både i forsvaret og på midtbanen.

Sara Thriges klubkarriere

Sara Thrige

Sara Thrige i aktion for Milan den 28. august 2022.

Sara Thrige
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Sara Thrige spillede for Team Viborg og Kolding Q, inden hun i 2017 skiftede til Fortuna Hjørring, som hun vandt det danske mesterskab med i både 2018 og 2020 samt pokalturneringen i 2019. I 2021 fortsatte hun karrieren i AC Milan i Italien, og i 2024 skrev hun kontrakt med PSV Eindhoven i Holland.

Klubber

  • Team Viborg (2010-2015)
  • Kolding Q (2015-2017)
  • Fortuna Hjørring (2017-2021
  • AC Milan (2021-2024
  • PSV Eindhoven (2024-)

Titler

  • Dansk mester med Fortuna Hjørring i 2018 og 2020
  • Dansk pokalvinder med Fortuna Hjørring i 2019

Sara Thrige på landsholdet

Sara Thrige har spillet 42 landskampe (5 mål) på diverse ungdomslandshold og debuterede på A-landsholdet den 22. oktober 2016 i en kamp med Island. Hun fik slutrundedebut ved EM i 2022 (udsat fra 2021 pga. coronapandemien), hvor hun spillede en enkelt kamp. Sara Thrige var oprindelig ikke en del af truppen til VM i 2023, men da Sofie Junge Pedersen blev skadet blot en uge før Danmarks første VM-kamp, blev hun udtaget som erstatning. Hun kom dog ikke på banen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig