Faktaboks

Skovvejskirken
Skovvejens Kirkesal
Sogn
Ballerup Sogn
Provsti
Ballerup-Furesø Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Ballerup Kommune
Skovvejskirken i Ballerup

Skovvejskirken i Ballerup. Kirken er i funktionel, moderne stil. Den er opført i røde teglsten og er over indgangen i sydvest udsmykket med et muret kors. Foto: 2012.

Skovvejskirken i Ballerup
Af .

Skovvejskirken er en kirke i Ballerup Sogn, der ligger nordøstligt i Ballerup.

Kirkegård

Kirkegården, som ligger mod øst og nordøst, er omgivet af træer og levende hegn. I direkte tilknytning til kirken ligger flere menighedsbygninger, et kapel samt et krematorium.

Kirkebygning

Skovvejskirken, også kendt som Skovvejens Kirkesal, blev opført i 1968 som et kapel til Skovvejens Kirkegård, som var blevet indviet på grund af Ballerup Kommunes kraftige befolkningstilvækst efter 2. Verdenskrig.

Fra oktober 1969 kom kapellet dog til at fungere som en egentlig kirke, da den middelalderlige Ballerup Kirke gennemgik en længere istandsættelse, hvorfor der var behov for et kirkerum i kommunen. Med Ballerup Kirkes senere udvidelse mod nord har kirkesalen fungeret som egentlig kirke lige siden, selvom den formelt set stadig regnes for et kapel.

Selve kirkesalen er i funktionel, moderne stil og indgår som den sydvestre del af et større bygningskompleks. Den er opført i røde teglsten og er over indgangen i sydvest udsmykket med et muret kors.

Indvendigt præges kirken af sine hvide vægge, det træfarvede loft med åben tagryg og de store vinduespartier mod vest.

Inventar

Inventaret er i enkel, moderne stil og udført i samme lyse træ som loftet.

Kirkens orgel er overtaget fra Absalonskirken på Vesterbro, som blev nedlagt som kirke i 2014.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig