Skørringe Kirke

Kirkegården er udvidet mod nord, og den er omgivet af træstakit og hæk. Dette lader til at have været tilfældet fra i hvert tilfælde anden halvdel af 1500-tallet. Hovedindgangen med kørelåge er umiddelbart vest for kirken.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i munkesten. I vest har kirken i 1700-tallet fået en forlængelse med en tagrytter, dvs. et lille tårn over gavlen. Kirken har røde tegltage.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i skibet og koret. I korets østlige ende er der et lille, tilmuret, romansk vindue. Både skibets og korets østlige taggavle er glatte og angiveligt også muret om.

Mod vest har man angiveligt i 1700-tallet opført en forlængelse med en terningformet, svær tagrytter med pyramidetag. Forlængelsen er opført i bindingsværk med skråstivere ved hjørnerne. Tilbygningen har samme bredde som skibet, og den huser kirkens indgang midt i gavlen. Over den lave forhal i forlængelsen er der to pulpiturer, dvs. ophøjede gallerier, der indgår i kirkerummet.

Kirken har to rundbuede trævinduer med små sprosser, som er vinduer i empire-stil, i hver langmur og et i hver af korets mure mod nord og syd. I den vestlige gavl er der firkantede vinduer til begge pulpiturer. Murene står hvidkalkede, og kirken har brunmalet træværk i den vestlige forlængelse.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det tøndehvælvede loft. Mellem skibet og koret er der en korbue, som er blevet udvidet.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en romansk døbefont af granit. Kummen er smykket med en arkadefrise, hvis buefelter udfyldes af kors, liljer og en gående løve. En kraftig tovstav danner overgang til det lave, cylindriske skaft, som på siderne har to menneskehoveder.

Dåbsfadet er af sydtysk oprindelse og fra omkring år 1575. I bunden af fadet er syndefaldet afbildet.

Pulpituret med orglet er fra 1580'erne. Det er et værk fra ung-renæssancen. Forsiden har balustre af korinthiske søjler.

Prædikestolen er i empirestil fra omkring år 1800. Den nyere bemaling har givet de riflede, store felter en koboltblå farve, mens hjørnernes glatte pilastre, dvs. halvsøjler, er fremhævet med en knækket hvid.

Som altertavle tjener et gipsrelief af Bertel Thorvaldsen, som afbilder apostlen Peter, der helbreder den lamme. Det er indsat i korets østvæg, og det er omgivet af fire små, cirkelrunde gipsrelieffer af evangelisterne og deres attributter, dvs. særlige kendetegn. Korets østlige væg er malet koboltblå.

Over og bag orgelpulpituret er der endnu et hvidmalet pulpitur. Det er antagelig fra 1800-tallet. Det har rækværk af runde tremmer.

Kirkens bænke er nyere, og de er malet i en knækket hvid.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk