Faktaboks

Sergej Bubka

Sergej Nasarovitsj Bubka

Født
4. december 1963, Lugansk, Ukraine
Sergej Bubka

Sergej Bubka under VM i 1995.

Sergej Bubka
Af /Allstar Picture Library/Ritzau Scanpix.

Sergej Bubka er en tidligere ukrainsk stangspringer, der betragtes som en af de bedste stangspringere nogensinde. I 1985 blev Bubka den første, der sprang over 6 meter, og i 1991 blev han den første der nåede højden 6,10 meter. Han satte i alt 35 verdensrekorder. Indtil 1991 stillede Bubka op for Sovjetunionen, men efter dennes opløsning repræsenterede han Ukraine. Bubka trak sig tilbage som aktiv i 2001.

Titler

I løbet af sin karriere vandt Bubka guld ved De Olympiske Lege i 1988, ved VM i 1983, 1987, 1991, 1993, 1995 og 1997 samt ved VM indendørs i 1987, 1991 og 1995. Han vandt endvidere EM i 1986 og EM indendørs i 1985.

Sergej Bubkas verdensrekorder

Fra 1984 til 1994 forbedrede Sergej Bubka verdensrekorden i stangspring fra 5,85 m til 6,14 m i 17 omgange; indendørs fra 5,81 m til 6,15 m i 18 omgange fra 1984 til 1993. Bubkas indendørsrekord blev forbedret i 2014 med én cm til 6,16 m af franskmanden Renauld Lavillenie (f. 1986), guldvinder ved De Olympiske Lege i London i 2012. Bubkas udendørsrekord på 6,14 m fra 1994 blev først slået i 2020, da svensk-amerikaneren Armand Duplantis (f. 1999) sprang 6,15 m.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig