Scalidophora

De tre dyregrupper, der tilsammen danner Scalidophora, er alle marine og repræsenterer en evolutionær linje, som har rødder tilbage til Kambrium. Deres nære slægtskab er både understøttet af molekylære data (DNA-sekvenser) og fællestræk i deres udseende. De vigtigste karakterer, som knytter de tre Scalidophora-rækker sammen, er alle knyttet til deres hoveder. Alle tre dyrerækker har et hoved, som kan krænges ind i kroppen. Der findes andre dyregrupper, som også kan trække hovedet tilbage, men det særlige ved Scalidophora-rækker er, at hovedet i forbindelse med tilbagetrækningen også krænges indad, så det tilbagetrukne hoved populært sagt vender vrangen ud. Bevægelsen kan sammenlignes med at stikke hånden i en sok, gribe fat i sokkens spids og derefter trækker hånden baglæns.

Et andet fællestræk er de mange vedhæng, der er arrangeret i rækker omkring hovedet hos både pølseorme, korsetdyr og mudderdrager. Disse vedhæng kaldes scalider, og gruppens navn – Scalidophora – betyder netop ’de som bærer scalider’. Scalider kan enten bare være simple kroge, bevægelige kroge med indre muskelfæstner eller sanseorganer med tynde, indvendige nervestrenge. Selv om scaliderne inden for de tre grupper kan se meget forskellige ud, så mener man, at de har en fælles evolutionær oprindelse, hvilket understøtter slægtskabet mellem mudderdrager, korsetdyr og pølseorme.

Fra fossiler ved man, at der i Kambrium var en rig fauna af pølseorme, og fra denne periode kender man også til enkelte, fossile korsetdyr. Selv om der endnu ikke fundet fossiler af kambriske mudderdrager, tyder tilstedeværelsen af deres nærmeste slægtninge – pølseormene og korsetdyrene – på, at mudderdragerne formentlig også har været tilstede i Kambrium.

• mudderdrager
• korsetdyr
• pølseorme