Sankt Knuds Kirke (Esbjerg Kommune)

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser og er omgivet af kampestensdiger. Den eneste indgang i diget findes lige nord for våbenhuset, hvor der er en port mellem murede piller.

Sankt Knuds Kirke er muligvis ikke den første på sin plads. Ved en mindre, arkæologisk udgravning i koret 1970-1972 blev der nemlig fundet spor efter aske og trækul under gulvet. Dette kunne tyde på, at der tidligere har stået en trækirke, selv om asken også kan stamme fra en væsentligt ældre, urelateret bygning.

Kirken består af et kor og et skib fra omkring år 1200. Ellers er kirken stærkt præget af ændringer i midten af 1200-tallet, i slutningen af 1400-tallet og i 1767. Denne ældste del af kirken er bygget af en blanding af tufsten og granitkvadre. Omkring år 1500 blev tårnet og våbenhuset tilbygget.

I kirkens ældste dele, dvs. koret og skibet, er kun meget få oprindelige detaljer bevaret på grund af senere tiders omfattende ændringer. Allerede i midten af 1200-tallet blev kirken fx bygget om med indsætning af nye vinduer i nordsiden, som dog i dag er tilmurede. I 1400-tallet blev skibets vestgavl bygget om. Hele sydsiden af skibet og koret blev revet ned og genopført ved en restaurering i 1767, mens korets østgavl blev nyopført i 1874. Som alle andre middelalderkirker havde Sankt Knuds Kirke oprindelig to indgangsdøre, som lå mod nord og syd i skibets vestende. Af disse forsvandt syddøren ved ombygningen i 1767, mens norddøren stadig er i brug. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret. Også i kirkens indre har ombygningerne sat sine præg. Eksempelvis stammer korbuen mellem koret og skibet sandsynligvis fra 1841-1842.

Den næste store ændring i kirkens historie skete omkring år 1500, hvor våbenhuset ud for skibets norddør blev opført. Våbenhuset, som er bygget af munkesten på et murfundament af kampesten, er udsmykket med et dobbelt savskifte på gavlen, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Over savskiftet er der indmuret et ”korset kors”, dvs. et kors hvis arme også udgør små kors. Korset er dog senere hen brudt af en sandstensplade med våbenskjolde og en mindeplade fra 1734.

Tårnet på skibets vestende er fra begyndelsen af 1500-tallet, og er ligesom våbenhuset bygget af munkesten. De øverste to tredjedele af tårnet stammer dog fra ombygningen i 1767. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en rund bue, og via et trappehus på tårnets nordside er der adgang til de to øvre etager. Øverst har tårnet et pyramideformet spir.

Kirkens tagværker er delvist middelalderlige og af egetræ.

Indvendig præges kirken af sine hvidkalkede vægge, som er rigt behængte med inventarstykker og gravminder. Mens skibet og koret har gråmalede bræddelofter, dækkes tårnrummet af et med tårnet samtidigt hvælvet loft.

Af rummets rige indretning er kun den enkle, romanske granitdøbefont samtidig med bygningen. Den er enkelt udsmykket med hjørneknopper på foden.

Fra den senere middelalder stammer kirkens klokke samt et korbuekrucifiks, der dateres til 1475-1500.

Døbefontens meget sjældne låg er også senmiddelalderligt og dateres til ca. 1525-1550. Det er udformet som en ottesidet pyramide med spir og blev taget ned fra loftet i 1970, hvor det havde ligget ubrugt siden 1800-tallet.

De senere stærkt ændrede stolestader, dvs. bænkene, er fra omkring 1580-1600, mens en herskabsstol bærer årstallet 1639 samt våbenskjolde tilhørende ejerne af Bramming Hovedgård.

De samme våbenskjolde og årstallet 1635 prydede kirkens gamle altertavle, som brændte i 1847, hvorfor vel også den udaterede prædikestol kan formodes at være fra årene 1635-1640.

Prædikestolen er et enkelt, men veludført stykke arbejde, som består af fire fag, der er udsmykket med malerier af de fire evangelister.

Altertavlen var egentlig oprindelig en ramme om en mindetavle fra omkring år 1600 fra Ribe Domkirke, men blev ombygget og opsat i Sankt Knuds Kirke i 1849. Altertavlens midterfelt er udsmykket med et maleri af Jesus, der bliver taget ned fra korset.

Over indgangsdøren i skibet hænger et maleri fra midten af 1600-tallet, som forestiller en ukendt franciskanermunk. Det blev skænket til kirken i 1734, hvor man antog, at maleriet forestillede kirkens formodede værnehelgen, Sankt Knud. Ved den anledning blev de to store tekstfelter på hver side tilføjet med en indskrift forfattet af kirkens daværende præst.

De historisk interessante gravminder fylder en del i kirkerummet. På skibets sydside hænger således et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1744, mens der på skibets nordside er tre store gravmonumenter. Mod vest et monument med buste og skrifttavle fra 1748, mod øst en tavle med forgyldt skrift og endelig et stort monument med en tavle i en rundbuet niche imellem de to andre. I tårnrummet er der også opsat to gravsten fra hhv. 1711 og 1717 på væggen, mens der under gulvet gemmer sig en gravkrypt fra slutningen af 1600-tallet. På kirkegården findes også både et monument fra 1838, et støbejernskors fra 1853 og tre murede gravkamre fra 1700-tallet og 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sankt Knuds Kirke på sogn.dk