Salomons Nøgle er en håndbog i magi, som fandtes på latin i hvert fald fra 1200-tallet. Den indeholder en fortegnelse over dæmoner og deres virksomhed. Bogen giver anvisninger til at anråbe dæmonerne og besværgelser, der kan aktivere dem.
Clavicula Salomonis
Selv efter bogtrykkerkunstens opfindelse cirkulerede bogen i mange år mest i håndskriftform, og håndskrifterne kan være ret forskellige.
Kong Salomon, Davids søn, var efter traditionen ikke blot ophav til templet i Jerusalem, men også til flere bibelske skrifter. Den jødiske historiker Josefus (f. 37 e.v.t.) mente, at Salomon også forstod sig på dæmoner, forfattede trylleformler til helbredelse og fandt på teknikker til uddrivelse af dæmoner hos besatte.
Fra 4. årh. e.v.t. findes Salomons Testamente, et såkaldt pseudoepigrafisk skrift på græsk. Det fremstår som Salomons åndelige arvegods til sønnen Rehabeam og rummer fortællingen om, hvordan Salomon under opførslen af templet i Jerusalem får magt over en række dæmoner ved hjælp af et segl, som Gud selv skænker ham.
Før Salomon sætter dæmonerne i arbejde med tempelbyggeriet, kommer hver af dem i forhør hos ham. På den måde bliver Salomons Testamente også en katalog over dæmoner, deres virksomhed og deres kompetencer.
Dæmonfortegnelsen får et langt liv i den magiske tradition. Et måske omtrent samtidigt skrift, også på græsk, kaldes Nøgle til hele hygromanti-kunsten. Også dette værk fremstår som Salomons åndelige arv til sin søn.
Hvad man forstod ved hygromanti vides ikke, men indholdet er bl.a. lister over de guddomme, dæmoner og engle, som hver dag og time sorterer under. Her er også bønner til vigtige guddomme og til engle, og endelig er der såkaldte karakterer, dvs. særlige tegn eller emblemer for de enkelte guddomme. Hertil kommer fortegnelser over magiske urter efter deres tilhørsforhold til stjernebilleder og planeter.
Grunden til Salomons Nøgle, som man kendte den i middelalderen, var således lagt allerede i oldtiden, men først fra renæssancen foreligger der fuldstændige håndskrifter.
I bogen kunne magikeren finde anvisninger til at anråbe og aktivere en mængde dæmoner, engle, intelligenser og ånder, hver med sin specifikke kompetence og sit særlige mærke eller skrifttegn, den såkaldte karakter.
Ved at skrive eller tegne en karakter tænktes magikeren at inddrage den pågældende dæmon eller ånd i sit forehavende uden modstand. Der var også trylleformler, der kunne få det til at regne eller sne eller lyne, og der var anvisninger til at forføre en pige, komme i besiddelse af mange penge, blive usynlig eller lytte til den sødeste musik,
Ved hjælp af karaktererne kunne man fremstille pentakler. I Europa mente man, at Salomons dæmonbetvingende segl havde været et pentagram (en femtakket stjerne eller et pentakel). Derfor kaldtes disse virkningsfulde tegninger også pentakler, selvom de faktisk oftest vises som cirkelrunde tegninger. Med sådan en i lommen kunne magikeren fx læse et andet menneskes tanker.
”Hvis du en dag hvor månen skinner bærer dette pentakel, vil du høre en stemme som vil røbe for dig alt hvad du ønsker at vide om den person, hvis hemmeligheder du vil have blotlagt.”
Dæmonen Ariel og dens karakterer. Illustration til Dr. Joh. Fausti Magia Naturalis et Innaturalis; oder unerforschlicher Höllenzwang. Det fine håndskrift er dateret 1612 og fremstår som doktor Fausts enestående opskrift på at betvinge alle helvedes dæmoner og lade dem arbejde for sig.
Den salomoniske tradition med dæmonfortegnelser, trylleformler og magiske segl eller pentakler med hemmelighedsfulde karakterer lever videre i flere skikkelser.
Et skrift med den gådefulde titel Lemegeton ordner stoffet i fem bøger. En af dem tilskrives apostlen Paulus, men hele det omfattende værk går også under navnet Salomons mindre nøgle.
I Tyskland cirkulerede der magiske håndbøger med et meget lignende indhold, opkaldt efter den sagnomspundne magiker Johann Georg Faust (ca. 1480-1540), der senere lagde navn til berømte værker om Faust, blandt andre af Johann Wolfgang von Goethe og Thomas Mann.
Dæmoniske segl i en trykt udgave af Lemegeton.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.