trylleformel

Trylleformel, trylleformular, ord eller vending, som tilskrives magisk kraft eller overnaturlig virkning. Troen på bestemte ords magt kendes fra alle kulturer. I Norden er en række magiske runeindskrifter overleveret, og trylleformularer nævnes i oldnordisk prosa og poesi.

I folketroen har der været anvendt trylleformularer for at afhjælpe sygdomme som pest, gigt, tandpine, hudlidelser og feber (se abracadabra), men også mod fx muldvarpe, rotter, hekse og onde ånder, for at afværge ulykker (se syv-ni-tretten) eller vinde en persons kærlighed. Trylleformularer kunne nedskrives, fx i himmelbreve, og bæres som amuletter, eller der kunne være riter og/eller redskaber forbundet med ordene: Var man blevet bestjålet, kunne man få en magiker til at slå et søm i billedet af et øje, mens han sagde Fandens navn. Den første enøjede person, man derefter mødte, var tyven (se maning). Ville en mand vinde en piges kærlighed, kunne han bruge en bejlekrog, dvs. kravebenet fra en frø, som myrer havde pillet rent. Med krogen rykkede han i pigens halstørklæde, mens han sagde den tilhørende trylleformular; dette motiv har B.S. Ingemann benyttet i sin fortælling Frø-Benet (1847).

Trylleformularer, der ofte er strofiske og rimede, kan være fortællende eller manende. Det kan være gådefulde ordsammensætninger som Satorformlen, der kendes fra antikken, de kan været dannet af kristne navne og sætninger, undertiden i forvansket form, hvilket fx gælder hokuspokus, eller de kan være skrevet med en hemmelig skrift.

Der er trylleformularer både til skade og gavn, og de er både overleveret mundtligt og skriftligt. En samling af danske trylleformularer er udgivet af kulturhistorikeren Ferdinand Ohrt (1873-1938) i værket Danmarks Trylleformler, 1-2 (1917 og 1921). Se også magi og trolddom.