SYRIZA er et venstreorienteret parti i Grækenland, indtil 2023 ledet af den tidligere premierminister Alexis Tsipras. Det har siden 2012 overtaget det socialdemokratiske PASOKs rolle som landets store venstreparti, der kæmper med det borgerlige Nyt Demokrati om at være regeringsbærende. Efter at SYRIZA led et uventet stort nederlag ved det græske parlamentsvalg i 2023, gik Tsipras af og blev afløst af Stefanos Kasselakis (f. 1988).

Faktaboks

Etymologi

Partinavnet er en forkortelse for Synaspismos Rizospastikis Aristeras 'Den Radikale Venstrekoalition'.

SYRIZA var oprindelig valgalliance mellem 13 meget forskellige grupperinger og enkeltpersoner, der blev dannet op til det græske valg i 2004. Den største af grupperingerne var det venstresocialistiske Synaspismos (SYN, 'Koalition'), som havde siddet i parlamentet siden 1996.

SYRIZA's forløber Synaspismos

Synaspismos var i begyndelsen selv en alliance, der blev dannet op til valget i 1989 mellem det græske kommunistparti KKE og andre venstreorienterede partier. Efter Murens fald senere samme år og Sovjetunionens opløsning i 1991 brød alliancen mellem det traditionelt sovjettro KKE og de øvrige partier imidlertid sammen. Den reformkommunistiske fløj måtte samtidig forlade KKE og gik nu sammen med resten af Synaspismos om at omdanne alliancen til et egentligt parti. Ved valget i 1993 nåede det nye parti akkurat ikke over spærregrænsen på 3 %, og lederen, Maria Damanaki (f. 1952), gik af.

Den nye leder blev en kendt dissident fra juntatiden, Nikos Konstantopoulos (f. 1942), og allerede ved europaparlamentsvalget i 1994 opnåede Synaspismos 6,3 % af stemmerne, samme størrelse som KKE, og kunne beholde sine to pladser. Ved det græske parlamentsvalg i 1996 opnåede Synaspismos over 5 % og 10 mandater.

Dannelsen af SYRIZA

Op til valget 2004 indgik Synaspismos en valgalliance med tolv andre små venstrefløjsorganisationer under navnet SYRIZA med Konstantopoulos som frontfigur. Denne nye alliance omfattede i alt 13 grupperinger samt enkeltpersoner, der politisk rakte fra demokratiske socialister og grønne til eurokommunister, trotskister og maoister. KKE stod derimod stadig uden for koalitionen. Ved valget fik SYRIZA 3,2 % af stemmerne og seks pladser i parlamentet.

Alekos Alavanos bliver SYRIZA's leder

Sent i 2004 blev Konstantopoulos, der ikke ønskede at fortsætte som leder, afløst af den gamle studenteraktivist Alekos Alavanos (f. 1950), der havde været europaparlamentsmedlem i to perioder, første gang for KKE.

Op til valget i 2007 indgik SYRIZA under Alavanos' ledelse et samarbejde med den venstrepopulistiske Demokratiske Sociale Bevægelse (DIKKI), der i 1996 var blevet dannet af udbrydere fra PASOK i protest mod PASOK's tiltagende centrumorientering. Inden 2007 havde DIKKI og dets leder, Dimitris Tsovolas (1942-2022), der var finansminister 1985-1989 under Andreas Papandreou, ellers arbejdet sammen med KKE og de dele af fagbevægelsen, der støttede KKE. DIKKI's navn fik af valgtekniske årsager ikke lov at fremgå af stemmesedlerne, men SYRIZA fik i alliance med DIKKI over 5 % af stemmerne og 14 mandater.

Alavanos forlod lederposten i 2008 og blev afløst af Alexis Tsipras. I 2011 meldte Alavanos sig ud og tilsluttede sig en mere radikalt venstreorienteret gruppering. SYRIZA holdt skansen ved valget i 2009, hvor PASOK under ledelse af Georgios Papandreou (d.y.) ellers vandt en stor sejr og fik absolut flertal.

Økonomisk krise og de skelsættende valg i 2012

Den nye PASOK-regering stod ved sin tiltrædelse over for finanskrisens gennemslag i Grækenland og måtte efter krav fra EU opgive sine valgløfter til fordel for store nedskæringer i velfærdsstatslige ydelser, en omstrukturering af arbejdsmarkedet og privatisering af offentlige virksomheder. Til gengæld for lånepakker måtte Grækenland acceptere stadig strengere krav fra EU, bl.a. en kontinuerlig overvågning af den græske økonomi. Denne udvikling mødte stor modstand i befolkningen, omfattende demonstrationer, vilde strejker og voldelige konfrontationer med politiet. Efter at have forsøgt at udskrive en folkeafstemning om nedskæringspolitikken måtte Papandreou gå af i 2011. I stedet dannede den tidligere præsident for den græske nationalbank Lucas Papademos en tidsbegrænset koalitionsregering med PASOK, det konservative Nyt Demokrati og det religiøse, nationalkonservative parti LAOS. SYRIZA udgjorde nu sammen med KKE alene den parlamentariske opposition.

Ved valget i maj 2012 markerede SYRIZA sig som en hovedmodstander af den barske nedskæringspolitik, Grækenland havde accepteret at føre, og fik næsten 17 % af stemmerne. Alliancens leder, Alexis Tsipras, blev bedt om at danne regering, men afviste at deltage i en regering sammen med partier, der gik ind for krisepolitikken. Da der ikke kunne dannes en regering, blev der afholdt et nyt valg i juni 2012, hvor SYRIZA nu opnåede næsten 27 % af stemmerne og blev Grækenlands næststørste parti. Det måtte dog sig slået af Nyt Demokrati.

SYRIZA bliver et parti

I sommeren 2013 omdannede SYRIZA sig fra en koalition til et egentligt samlet parti. Partiet gik ind for et kritisk medlemskab af EU og eurozonen, men ønskede på dette tidspunkt en radikal omlægning af EU's politik og af trojkaens (bestående af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF)) låne- og nedskæringspolitik i Grækenland samt forbedringer af de velfærdsstatslige ordninger og en social retfærdig skattepolitik.

Tsipras danner regering

Ved det følgende valg i januar 2015 fik SYRIZA 36,3 % af stemmerne, hvilket rakte til 149 af parlamentets 300 pladser. Partiet fik dermed akkurat ikke flertal alene, hvorfor det dannede en umage flertalsregering med højrepartiet De Uafhængige Grækere (ANEL), som også var kritisk over for EU's krisepolitik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig