Valgmøde for Nyt Demokrati i Athen 1985.
Efter fire år med den første PASOK-regering var fronterne trukket skarpt op ved det græske parlamentsvalg i 1985. Ved et valgmøde for Nyt Demokrati, som da var det dominerende oppositionsparti, deltog en kvart million mennesker. Parolerne lød bl.a., at Andreas Papandreou havde skadet økonomien og undertiden regerede udemokratisk.
Valgmøde for Nyt Demokrati i Athen 1985.
Af /Ritzau/Scanpix.

Nyt Demokrati er Grækenlands store centrum-højreparti, der ved siden af socialistpartiet PASOK har været det ene af landets to traditionelt regeringsbærende partier siden militærjuntaens fald i 1974. Nyt Demokrati karakteriseres normalt som konservativt, men det udspringer delvis af centrumliberale kræfter, og dets ideologi omfatter både konservative og liberale elementer.

Faktaboks

Etymologi

Partinavnet sigter til genindførelsen af demokratiet efter afslutningen på det græske juntastyre i 1974.

Også kendt som

Nea Dimokratia (det græske navn), undertiden translittereret Nea Demokratia; forkortet ND

Nyt Demokrati går ind for sociale reformer inden for rammerne af en neoliberal markedsøkonomi. Partiet er tilhænger af NATO og EU og af et tæt samarbejde med USA. I spørgsmålet om Grækenlands styreform går partiet stadig delvis ind for det monarki, der ellers blev afskaffet i 1974.

Nyt Demokratis historie

Nyt Demokrati blev dannet efter militærjuntaens fald i 1974 af den tidligere premierminister Konstantinos Karamanlis på grundlag af dele af to partier, der var blevet forbudt ved juntaens magtovertagelse i 1967, nemlig Karamanlis' gamle konservative parti, Den Nationalradikale Union, og Georgios Papandreous liberale Centrumsunion. Det nye parti søgte at indtage en midterposition mellem de to gamle partier, og det vandt betydelig folkelig opbakning. Ved det første frie valg efter juntastyret fik partiet over 54 % af stemmerne, og Karamanlis kunne igen danne regering.

I 1980 blev Nyt Demokratis Georgios Rallis premierminister, men året efter vandt PASOK magten, og Georgios Papandreous søn Andreas Papandreou dannede den første socialistregering efter juntastyrets fald. Årtiet blev præget af skarpe modsætninger mellem venstre og højre, og ved valget i 1985 samlede Nyt Demokrati en kvart million mennesker til valgmøde.

Ved parlamentsvalget i 1990 vandt Nyt Demokrati et snævert flertal, og Konstantin Mitsotakis, der havde været udenrigsminister under Rallis, dannede en regering, som sad indtil 1993. Regeringsperioden blev dog præget af intern splittelse, bl.a. i spørgsmålet om navnestriden med den nye stat Makedonien (det nuværende Nordmakedonien), der blev dannet i 1992 i forbindelse med Jugoslaviens opløsning. Ifølge en udbredt græsk opfattelse havde den tidligere jugoslaviske republik ikke ret til at bruge navnet, og det kom til voldsomme protester i bl.a. Athen. Begivenhederne førte til en splittelse af Nyt Demokrati, idet udenrigsminister Antonis Samaras brød ud og dannede et nyt parti, Politisk Forår, som stod for en hårdere linje i Makedonienspørgsmålet.

Også intern modstand mod regeringens hårde privatiseringspolitik førte til splittelse i Nyt Demokrati og flere ministre blev afskediget. Dette kombineret med en lav økonomisk vækst førte til et nederlag for centrum-højre ved valget i oktober 1993, hvor PASOK og Papandreou igen overtog magten.

Indtil 1996 var Nyt Demokrati ligesom PASOK karakteriseret ved karismatiske og populistiske ledere, men herefter har de to partier udviklet sig i retning af konvergens, hvor deres indbyrdes forskelle er blevet mindre. Dette kom bl.a. til udtryk ved regeringssamarbejdet mellem dem efter junivalget i 2012.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig