Faktaboks

Ryojin Soga

Soga Ryojin

Født
5. september 1875
Død
20. juni 1971

Ryojin Soga var en japansk religionsfilosof, der betragtes som den mest innovative tænker i shinbuddhismen i 1900-tallet.

Modsat den gængse opfattelse af buddhismens historie som grundlagt af Siddhartha Gautama, den historiske buddha, førte Soga blandt andet grundlæggelsen tilbage til munken Dharmakara Bodhisattva, som blev Amida Buddha, og begrebet alaya-vijnana, "lagerbevidstheden", som indeholder menneskets karma og også den menneskelige evne til at blive oplyst og frelst, populært opfattet som buddhismens DNA. Dharmakaras opdagelse af alaya-vijnana er grunden til, at mennesket kan blive udfriet af denne verden, en opdagelse, som gør frelser og menneske til et, ifølge Soga.

Hans tanker vakte modstand på shinbuddhismens Otani universitet og medførte, at han frasagde sig sit professorat i 1930, men 10 år efter blev han genindsat, og han var fra 1961 til 1967 universitetets rektor.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig