Rutilius Claudius Namatianus var en senromersk embedsmand, digter og en velstående jordejer fra det sydlige Gallien, formodentlig omkring Toulouse. Hans virke kan fastsættes til ca. 395-415. Rutilius var en af de sidste forfattere, der åbent bekendte sig til Roms gamle guder. Han formodes at høre til den samme traditionsbundne politiske og litterære kreds, som også repræsenteres af Symmachus.
Rutilius Claudius Namatianus
Faktaboks
Rutilius Claudius Namatianus
Rutilius
Namatianus
- Født
- Formodentlig Sydgallien
- Levetid - kommentar
- Født ca. 370, død efter 417.
Rutilius' karriere som embedsmand
Ligesom sin far Lachanius før ham tog Rutilius til Rom for at gøre karriere som embedsmand. Her opnåede han i 412 embedet magister officiorum, en slags generalsekretær for det senromerske bureaukrati, og i 414 var han stadspræfekt for byen Rom.
Rutilius var vidne til de urolige år tidligt i Honorius' regeringstid og til visigoterkongen Alariks indtagelse af Rom i 410, en begivenhed som påvirkede den nationalistiske Rutilius stærkt. Da visigoterne senere drog videre mod Gallien og indtog Tolouse, måtte Rutilius omkring år 415 vende tilbage til sin hjemstavn for at besigtige den skade, som hans godser havde lidt.
Værker af Rutilius
Det eneste af Rutilius' værker, som er overleveret, er digtet "Om sin hjemrejse" (de reditu suo) skrevet omkring 417, der beretter om Rutilius' rejse fra Rom tilbage til Gallien. Bevaret er i alt 712 vers, 644 fra bog 1 og de første 68 fra bog 2.
Digtet "Om sin hjemrejse"
Selvom digtet "Om sin hjemrejse" egentlig er en rejseskildring, er det stærkt politisk ladet. De første 166 vers går med at sige farvel til Rom, og han bruger dem til at beskrive både byen, som er ved at komme sig over plyndringen, og dens verdensherredømme.
Mange af de byer og steder han besøger på vejen giver anledning til lignende digressioner om sociale og politiske emner. For eksempel ser han i begyndelsen af bog 2 Alperne, Italiens naturlige forsvar. Dette fører til en skarp fordømmelse af den romerske hærmester Stilicho, som det ikke lykkedes at holde goterne udenfor Italien, og Rutilius anklager ham i den sammenhæng for forræderi.
Tilsvarende får han øje på øen Capraia, hvor der bor nogle folk, der: "under en græsk betegnelse kalder sig monachi/ fordi de vil leve alene uden vidner./ De frygter skæbnens gaver, fordi de er bange for straffen./ Men hvem vil frivilligt være elendig for at kunne undgå at være elendig?" (bog 1 v. 441-44). (monachi er det samme ord som vores "munke", bogstaveligt "eneboere") Den kristne askese mener han altså er en slags galskab.
"Om sin hjemrejse" er på den måde en uvurderlig kilde til den romerske elites selvforståelse og deres holdninger til de mange samfundsskift, der kendetegnede senantikken.
Den sproglige stil
Digtet "Om sin hjemrejse" er skrevet på formfuldendte elegiske disticha. Det er umiskendeligt, at Rutilius har været ekstremt velbevandret i klassisk litteratur, med henkastede henvisninger ikke kun til romersk digtning og historie, men også til Homer og Hesiod.
Han hørte altså til den sene opblomstring af romersk litteratur, som også frembragte Ausonius, Claudian, og Sidonius, og er blandt dem nok den, hvis stil og sprog er bedst i overensstemmelse med klassiske idealer. Hans stjerne stod derfor højt blandt det 19. og 20. århundredes klassiske filologer.
Overlevering og reception
Værket var kun overleveret i et enkelt og ufuldkomment manuskript, der blev fundet i klosteret i Bobbio i 1493 men gik tabt i 1706. Alle senere udgaver bygger derfor på afskrifter af dette ene manuskript.
Ligesom Catuls digte og Tacitus' Germania hører Rutilius's digt til de antikke værker, der kun er bevaret ved et lykketræf. I 1970 blev dele af yderligere 39 vers fra bog 2 opdaget i indbindingen på et Vergilmanuskript i det Kongelige Bibliotek, og det gjorde det muligt at datere digtet præcist. Den nyeste og bedste udgave er Ernst Doblhofers fra 1972, der også indeholder en tysk oversættelse og kommentar. Teksten er aldrig blevet oversat til dansk.
I 2004 udkom en italiensk film De Reditu ( Il Ritorno ), som er løst baseret på Rutilius og hans digt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.