Rikke Sevecke er en dansk fodboldspiller, der spiller for den amerikanske klub Portland Thorns og for det danske landshold. Hun har spillet i alt 54 landskampe og scoret 5 mål for Danmark (pr. 26. september 2023).

Rikke Sevecke
Faktaboks
Rikke Læntver Sevecke
- Født
- 15. juni 1996
Rikke Seveckes klubkarriere

Rikke Sevecke startede sin seniorkarriere i Ballerup-Skovlunde Fodbold, inden hun i 2015 skiftede til Brøndby. Med Brøndby vandt den talentfulde forsvarsspiller pokalturneringen i 2015, 2017 og 2018 samt det danske mesterskab i 2015, 2017 og 2019, før turen samme år gik til FC Fleury 91 i Frankrig. Efter blot et år skiftede hun til Everton, og i september 2023 fortsatte hun karrieren i Portland Thomas.
Rikke Sevecke på landsholdet
Rikke Sevecke deltog ved EM for U19-hold i både 2013 og 2015, inden hun den 4. marts 2016 fik debut på A-landsholdet i en kamp mod Island i turneringen Algarve Cup. Hun etablerede sig dog først på holdet i 2018. Rikke Sevecke spillede alle Danmarks tre kampe ved EM-slutrunden i 2022 (udsat fra 2021 pga. coronapandemien) og var også en del af truppen til VM i 2023.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.