Reykjavík. Hallgrímskirken.

.

Islandske håndskrifter. Optakten til sagaen om kong Håkon 4. Håkonsson i Codex Frisianus (beg. af 1300-t.), der også indeholder Snorri Sturlusons Heimskringla.

.

Reykjavík.

.

Reykjavík.

.

Reykjavík.

.

Öskjuhlid omgivet af lupiner. Det er varmtvandsbeholdere til Reykjaviks varmeforsyning.

.

Reykjavík er Islands hovedstad og største by. Byen har 128.800 indbyggere (2019) i selve byen, 202.800 indbyggere i hovedstadsregionen, svarende til 63 procent af Islands samlede folketal. Byen vokser fortsat. Reykjavík ligger på et næs i bugten Faxaflói, men fra bykernen Kvosin har bebyggelsen spredt sig, især mod øst mod højere liggende områder. I byen er man altid nær ved havet, og miljøet præges heraf og af udsigten til øer i Faxaflói, der sammen med bjerge og fjeldrygge udgør en horisont med smukke landskaber. Mest kendt er Esja og andre nærliggende bjerge nord for byen og ikke mindst halvøen Snæfellsnes med den prægtige gletsjer Snæfellsjökull 110 km mod nordvest. For de fleste er udsigt mod hav og fjeldtinder vigtig for valg af bosted.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Reykjavík kendes fra 1122-33 Reykjarvík, af oldn. reykr 'røg, damp fra varm kilde', gen. reykjar, og vík 'vig'.

Beliggenhed

Beliggenheden ved åbent hav præger klimaet, som er subpolart og meget blæsende. Middeltemperaturer for januar og juli er hhv. −0,5 og 10,6 °C. Byen har en lang kyststrækning, men pga. de lave havtemperaturer er badeliv og svømmesport henvist til de talrige udendørs bassiner med vand fra varme kilder. De varme kilder i Laugardalur udnyttedes allerede i 1800-tallet af byens husmødre, som bar familiens vask den lange strækning derud. Tidligt i 1900-tallet indledtes undersøgelser med henblik på at lede varmt vand til de enkelte huse i byen, og i dag forsynes hele byen og flere nabokommuner fra Reykjavíks rige varmtvandskilder. De største resurser findes i Nesjavellir nær ved Þingvallavatn. Laugardalur med de gamle vaskepladser ligger nu inde i selve byen og er et sammenhængende fritidsområde med forlystelsespark, botanisk have, dyrepark og sportsanlæg.

Reykjavík er en moderne by med stort kulturudbud. Byen er desuden center for undervisning og forskning samt for landets sundhedsvæsen. Bebyggelsen ligger spredt over et stort område med heraf følgende stor biltrafik. Set i forhold til den nordlige beliggenhed er Reykjavík en grøn by med træ- og buskbeplantninger i villakvarterer og parker. Elven Elliðaár løber gennem den østlige del af byen med omgivende rekreative områder. Elven er en kendt lakseelv, og her anlagdes byens første vandkraftværk i 1921.

Den britiske okkupation i 1940 fik stor betydning for byens udvikling (se Island (historie)). Bl.a. medførte bygningen af flyvepladsen, at mange fik beskæftigelse efter 1930'ernes depression. Flyvepladsen ligger nu helt centralt i byen og er fortsat indenrigslufthavn. Udenrigsflyruter benytter Keflavík 50 km mod sydvest. Under okkupationen opførtes et stort antal barakker, som efter krigen benyttedes af den voksende befolkning. De satte et tydeligt præg på byen og bidrog til en social opsplitning i samfundet. Først i 1960'erne kom der gang i boligbyggeriet, og barakkerne blev nedrevet.

Selvom der anlægges nye boligområder i udkanten af byen, er der tegn på en vis fortætning af byen, og nye boligområder er planlagt bl.a. på en del af havnearealet. Desuden er det under overvejelse at flytte indenrigslufthavnen ud af byen for at give plads til boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Mange turister besøger Reykjavík, også uden for sommermånedernes højsæson. Turisterne tiltrækkes af Reykjavíks position som en moderne metropol i miniformat, der samtidig er tæt på den storslåede natur og med kulturelle bånd tilbage til sagatiden.

Arkitektur og museer

I den ældre bydel ligger bl.a. Domkirken (indviet 1796, ombygget i 1800-tallet), Latinskolen (1845, tegnet af J.H. Koch) og Ferdinand Meldahls Altingshus (1881). Nyere bygningsværker er Nationalteatret (1928-50) og Hallgrímskirken (1945-86), begge tegnet af arkitekten Guðjón Samúelsson (1887-1950), samt Nordens Hus (1968) af Alvar Aalto, Rådhuset (1992) af Stúdíó Granda og udsigtsbygningen Perlan; foran Hallgrímskirken står statuen af Leif den Lykkelige, udført 1930 af den amerikanske billedhugger A.S. Calder (1870-1945).

Blandt Reykjavíks mange museer er Islands Nationalmuseum, Islands Kunstmuseum (Listasafn Íslands, grundlagt 1884), indrettet i et tidligere ishus, der rummer både islandsk og udenlandsk kunst fra 1800-1900-tallet, samt Museet for Samtidskunst (Nýlistasafnið, grdl. 1978) og museer for billedkunstnerne Ásmundur Sveinsson, Ásgrímur Jónsson og Einar Jónsson, Jóhannes Kjarval og Sigurjón Ólafsson. De islandske håndskrifter udstilles i Kulturhuset (þjoðmenningarhusið), det tidligere nationalbibliotek.

Et stort koncerthus og kongrescenter, Harpa, på den østlige havnefront, er projekteret af Henning Larsen i samarbejde med billedkunstneren Olafur Elíasson; det blev fuldført i 2011.

Historie

Ifølge Landnámabók slog Islands første bosætter, Ingólfr Arnarson, sig ned i Reykjavík sidst i 800-tallet. I flere århundreder var Reykjavík blot en stor gård, dog efterhånden omgivet af småbrug, der blev stykket ud fra hovedgården. Først i slutningen af 1700-tallet opstod der en landsby på stedet, ikke mindst fordi den danske konge støttede oprettelsen af små klædeindustrier og i 1786 gav stedet status som privilegeret markedsby. Endnu i begyndelsen af 1800-tallet havde Reykjavík blot 300 indbyggere, men i de følgende årtier gjorde den danske regering stedet til Islands administrative center med deraf følgende bosættelse af embedsmænd, hvilket gennem resten af 1800-tallet medførte en stadig voksende pengeøkonomi og økonomisk vækst inden for handel og fiskeri.

I løbet af 1900-tallet har Island udviklet sig til en moderne europæisk stat med et bredt udbud af privat og offentlig service omfattende bl.a. skoler og læreanstalter, pengeinstitutter, nyhedsformidling og hospitaler. Hovedparten af denne virksomhed er koncentreret i Reykjavík, der samtidig er forblevet en vigtig fiskeri- og industriby. Turistbesøget er stigende.

Befolkningen er vokset eksplosivt fra kun 7000 indbyggere i 1901 til mere end 111.000 i 2001. Hertil kommer, at de islandske byer Kópavogur og Hafnarfjörður er blevet forstæder til Reykjavík.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Pelle Oliver Larsen

Overskriften på artiklen er "Reykjavik", men i brødteksten omtales byen som "Reykjavík". Bør der ikke være overensstemmelse?

skrev Rebecca Bailey

Tak - og jo, du har helt og aldeles ret.
Jeg har, som du kan se, rettet artikelnavnet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig