Radiserne.

.

Radiserne. Søren Brun søger ofte psykiatrisk vejledning (25 øre) hos Trine som i denne stribe fra 1967. Det til trods for, at hun ynder at nedgøre ham, fx ved i sidste øjeblik at fjerne den bold, hun har lagt an, så Søren Brun kan levere et vinderspark. En af sine store triumfer fejrede han i en stribe fra 1993, hvor han vinder kampen for sit baseballhold ved at slå et homerun.

.

Radiserne er en amerikansk avistegneserie skabt i 1950 af Charles M. Schulz. Radiserne er verdens mest udbredte serie og trykkes i mere end 2000 aviser, i cirka 70 lande og på mere end 25 sprog.

Faktaboks

Også kendt som

Peanuts, oprindelig Li'l Folks.

Schulz' evne til med enkeltstående dagsvitser eller gennem længere forløb at skabe velkendte figurer i sit lilleputsamfund af skole- og børnehavebørn i en amerikansk forstad er unik. Med Ida Elisabeth Hammerichs (1930-2007) oversættelse blev figurerne også i Danmark arketyper, med udtryk som Søren Bruns "Jeg græmmes" ("Good Grief").

De fem hovedpersoner er den skvattede Søren Brun (Charlie Brown), hans skeptiske lillesøster, Nina, hans talentfulde hund, Nuser (Snoopy), med det altfavnende hundehus, den vrisne Trine (Lucy), der giver psykiatrisk hjælp for 25 øre, og hendes filosofiske bror, Tomas (Linus), med suttekluden. Omkring disse cirkler en kreds af venner og dyr, bl.a. Beethoven-elskeren Schrøder (Schroeder), som ombejles af Trine, Nusers fugleven Woodstock, skidtbunken Rumle (Pig Pen) samt den lille rødhårede pige, som Søren Brun elsker, men som vi aldrig ser.

Med navnet Rumle for originalens Pig Pen genbrugte Ida Elisabeth Hammerich sin egen søn Jens Peters kælenavn. Rumle er senere blevet et anerkendt drengenavn, hvis oprindelse og udbredelse må tilskrives tegneserien Radiserne og filminstruktøren Rumle Hammerich.

Som en af de første tegneserieskabere udnyttede Schulz sine figurer kommercielt til merchandising. Efter at have toppet i 1960'erne blev serien, især op gennem 1980'erne og 1990'erne, svagere på både manuskript- og tegnesiden, og den ophørte med Schulz’ død i 2000. Serien ligger til grund for en række tegnefilm med sammenhængende og alligevel episodiske historier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig