Påskallavikporfyr

Artikelstart

Påskallavikporfyr, magmabjergart, som er en variant af de såkaldte smålandsporfyrer fra grundfjeldet i det sydøstlige Sverige vest for Kalmarsund. Den tilhører gruppen af baltiske ledeblokke, som er ført med istidens gletsjere dels fra nordøst over Skåne, dels fra sydøst gennem Østersølavningen.

Faktaboks

Etymologi
Påskallavikporfyr har fået navn efter byen Påskallavik på den sydsvenske Østersøkyst.

Påskallavikporfyr er af granitisk sammensætning med rødbrun grundmasse og lyse strøkorn af kalifeldspat (≥1 cm). Disse er butkantede og delvis afrundede med hvidlige rande af plagioklasfeldspat, hvilket skyldes kemiske ændringer i magmaet under krystallisationen. Blå til grå strøkorn af kvarts findes ofte. Påskallavikporfyrer forekommer hyppigst i det sydlige og østlige Danmark.

Se også porfyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig