Artikelstart
Magmabjergarter, bjergarter opstået ved størkning af magma. Inddeles i vulkanske bjergarter (dagbjergarter, ekstrusive bjergarter) og plutoniske bjergarter (dybbjergarter, intrusive bjergarter).
Vulkanske bjergarter dannes, når magmaer størkner hurtigt på eller nær jordoverfladen som fx lava; de er finkornede eller tætte og kan indeholde glas (se vulkansk glas). Plutoniske bjergarter er størknet langsomt i større dybde og er fin- til grovkornede.
Se også bjergarter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.