Ostrogoterriget

Ostrogoterriget, moderne betegnelse for det germanske rige, der var i Italien 493-540/554.

Den ostrogotiske konge, Theoderik den Store, drog i 489 fra Balkan ind i Italien for at fordrive Odoaker. Theoderik handlede formentlig i god forståelse med kejseren i det østlige Romerrige. Det varede dog flere år, før landet var erobret, og Odoaker forræderisk dræbt (i 493).

Herefter blev riget organiseret med Ravenna som hovedstad og ostrogoterne som herskere over Italien, selvom den romerske struktur på mange måder blev bevaret. Theoderik benyttede sig desuden i udpræget grad af romerske embedsmænd til at administrere riget, der dermed nok blev mere romersk end germansk. Den væsentligste forskel var af religiøs karakter, idet goterne var arianere.

I Theoderiks regeringstid blev Ostrogoterriget den mægtigste statsdannelse i Vesten. Han herskede over Noricum, Pannonien og dele af Illyrien samt Provence, og da visigoterne i Gallien i 507 var blevet besejret af frankerne, havde han også den faktiske ledelse af Visigoterriget i Spanien. I sin ægteskabspolitik søgte han at skabe familiebånd til andre germanske riger.

Efter hans død i 526 blev datteren Amalasuintha formynder for Athalarik, hendes søn. Ved hans død i 534 blev Theodahad (død 536) hendes medregent. Da han i 535 lod hende myrde, tog kejser Justinian 1. det som påskud til at generobre Italien.

Formelt kunne hærføreren Belisarius slutte fred i 540 med efterfølgeren Vitigis (død ca. 542), men reelt rasede kampene videre med en vildskab, der ødelagde landet langt frem i tiden. I 554 indlemmede Justinian endelig Italien med loven Den Pragmatiske Sanktion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig