Noricum, romersk provins, hvis udstrækning i grove træk svarer til det nuværende Østrig syd for Donau og øst for Inn samt en lille del af det nordvestlige Slovenien. Området var oprindelig beboet af keltiske stammer; blandt disse var norikerne i 100-t. f.Kr. blevet de dominerende med Noreia som hovedsæde. Området blev erobret fredeligt allerede i 15 f.Kr. under kejser Augustus, men blev først etableret som provins i 40'erne e.Kr. under kejser Claudius. Han skabte den noriske bystruktur med grundlæggelse af Juvavum (nuv. Salzburg), Aguntum (Lienz), Teurnia (ved Spittal), Celeia (Celje) og Virunum (Klagenfurt) som administrationscentrum. Provinsens økonomi var præget af udvindingen af det berømte noriske jern i området nord for Klagenfurt; endvidere krydsede den såkaldte Ravvej, der førte fra nord ned til Aquileia i Norditalien, den sydlige del af Noricum. Jernudvindingen og den omfattende handel med halvfabrikata af jern er belyst af det omfattende arkæologiske materiale fra Magdalensberg lidt nord for Klagenfurt. Provinsen kom under stærkt ydre pres allerede i slutningen af 100-t. e.Kr. og ophørte i praksis med at eksistere som provins med ostro- og visigoternes angreb i 405 og 407.