Oscar Minkowski

Faktaboks

Oscar Minkowski
Født
1858
Død
1931

Oscar Minkowski, 1858-1931, tysk læge, bror til Hermann Minkowski; professor ved flere tyske universiteter. Sammen med den tyske læge Joseph von Mering (1849-1908) påviste han i 1889, at hunde udvikler sukkersyge (diabetes mellitus), når bugspytkirtlen fjernes. Herved fremkom det endelige bevis for, at sygdommen skyldes mangel på et stof dannet i bugspytkirtlen, senere kendt som insulin.

Oscar Minkowski opklarede også, at årsagen til den diabetiske syreforgiftning er ophobning af ketonstoffer i blodet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig