Osby er en stations- og industriby i det nordøstlige Skåne med 7.760 indbyggere (2020).
Faktaboks
- Etymologi
-
gammeldansk os 'åmunding', om Drivåens udløb i Osbysjön
Byen, der kan føres tilbage til 1200-tallet, fik en betydelig opblomstring ved anlægget af jernbanen i 1870'erne og rummer en lang række industriforetagender, bl.a. legetøjs- og barnevognsfabrikken BRIO. Den stærkt om- og tilbyggede kirke er fra 1200-tallet; i omegnen findes et par skanser fra 1600-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.