Orkhonindskrifterne er i dag udstillet på Orkhonmuseet i Mongoliet.
.
Licens: CC BY SA 4.0

Orkhonindskrifterne er de tidligst kendte levn skrevet på et tyrkisk sprog. Indskrifterne blev ristet på steler af tyrkiske herskere i begyndelsen af 700-tallet. De blev tydet af den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen i 1893.

Faktaboks

Også kendt som

Orkhonmonumenterne, Orkhonstelerne; Khöshöö Tsaidam-monumenterne

Opdagelsen af de to første steler

I 1889 blev to store steler opdaget nær Orkhonfloden i Mongoliet. Stelerne var cirka 3,75 meter høje og 1,3 meter brede. De var ristet på et hidtil ukendt skriftsprog, mens en af siderne var på kinesisk.

Indtil fundet af Orkhonindskrifterne var der udgivet flere optegnelser over fund af mindre indskrifter langs Jenisej-flodens løb. Dermed havde sprogforskere i slutningen af 1800-tallet stiftet bekendtskab med det ukendte sprog. Der var dog et begrænset antal tegn på Jenisejindskrifterne, hvilket gjorde det svært at afkode og bearbejde dem rent filologisk. Derfor vakte opdagelsen af Orkhonindskrifterne stor nysgerrighed i den videnskabelige verden; der var meget mere stof og indhold at arbejde ud fra. Både Det Finsk-Ugriske Institut og det daværende Ruslands Videnskabsakademi med den tysk-russiske sprogforsker Wilhelm Radloff (1837-1918) i spidsen foretog ekspeditioner til Mongoliet for at studere indskrifterne nærmere. Ekspeditionerne resulterede i gengivelser af stelerne i to udgivelser, der senere blev kaldt for henholdsvis Radloffs Atlas og Det Finske Atlas. Flere sprogforskere i Europa forsøgte at afkode indskrifterne ud fra disse ”atlasser”, men det endte med et kapløb mellem to: Wilhelm Radloff selv, der anvendte sit eget atlas, og den danske filolog Vilhelm Thomsen, der tog udgangspunkt i Det Finske Atlas.

Afkodningen af skriftsproget

Vilhelm Thomsen. Foto Budtz Müller & Co.

.

En af indskrifterne var i meget dårlig stand. Derfor tog sprogforskerne udgangspunkt i den indskrift, der var bedst bevaret. Først blev indskriftens kinesiske side oversat, hvorefter det viste sig, at stelen var rejst til ære for en afdød fyrste ved navn Kiu-ti-kin, som tilhørte et folk kaldt Tujue. Disse oplysninger var ikke meget hjælpsomme, da kinesisk fonetik vanskeliggjorde identifikation af Kiu-ti-kin og hans folkefærd Tujue på originalsproget. Sprogforskerne antog ganske vist, at Tujue-folket kunne være tyrkerne, men intet kunne siges med sikkerhed, før det ukendte skriftsprog på indskrifterne blev dechifreret.

I 1893 lykkedes det Vilhelm Thomsen at dechifrere indskriften ved hjælp af diverse udregninger af hyppigheden af de enkelte tegns forekomster samt antagelser af deres fremtræden og karakter. Thomsen startede med at søge efter vokaler blandt ordene, og det lykkedes ham først at finde tegnet for vokalen i. Thomsen fik dermed først tydet ordet Tengri, som på oldtyrkisk betyder 'Gud' eller 'himmel'. Ud fra denne opdagelse fik Thomsen også tydet fyrstens navn; Kültigin. Dermed kunne han med de fundne tegn igen tyde ordet Türük, som betyder 'tyrker'. Thomsen havde efterfølgende flere tegn at gøre godt med, hvilket satte en kædereaktion i gang, hvor den ene tydning lagde grunden til den næste. Efter disse opdagelser kunne Thomsen bekræfte, at Orkhonindskrifterne var skrevet på et tyrkisk sprog, formodentlig et fælles oldtyrkisk sprog anvendt af de tyrkisktalende folkefærd. Thomsen fik endeligt kortlagt det oldtyrkiske skriftsprog i 1893, og han kundgjorde denne opdagelse via Videnskabernes Selskab. Thomsens dechifrering af Orkhonindskrifterne blev en stor sensation i den videnskabelige verden.

Kültigin og Bilge Khan

Kültigin-indskriften i Orkhonmuseet

.
Licens: CC BY 4.0

Begge indskrifter er rejst i 730’erne i Det Tyrkiske Khanat (552-744). Den første stele var rejst af Bilge Khan (683-734) til ære for hans afdøde lillebror Kültigin (684-731). Den anden stele, som var i dårligere stand, var rejst til ære for Bilge Khan, som døde få år efter Kültigin.

Begge indskrifter bliver fortalt ud fra Bilge Khans narrativ, hvor han med heroisk retorik skildrer Det Tyrkiske Khanats historie, interne stridigheder og kampen mod Kina med udgangspunkt i Kültigins heltemod som hærfører og hans egen bedrifter som hersker. Samtidig advarer og agiterer Bilge Khan imod interne stridigheder blandt de tyrkiske nomadestammer og imod den kinesiske trussel.

Opdagelsen af en tredje stele og flere andre indskrifter

Tonyukuk-indskrifterne
.
Licens: CC BY SA 4.0

I 1897 blev der fundet en tredje stele med en mindre tilhørende stele. Indskrifterne blev fundet nær Bain Tsokto langs Tola-flodens øvre løb i Mongoliet. Der er cirka 360 kilometer afstand mellem de første to steler nær Orkhonfloden og denne tredje stele ved Tola-floden, men alligevel bliver den tredje stele også betegnet som ”Orkhonindskifterne”, da skriftsproget antages som værende en variant af de to steler nær Orkhonfloden.

Der blev sidenhen fundet over 125 indskrifter i Mongoliet, der også bliver betegnet og anset som en variant af Orkhonindskrifterne pga. ligheder mellem tegnene og måden disse er ristet på sten.

Tonyukuk

Kopi af Tonyukuk-indskriftens vestside. Horisontalt.
.

Den tredje stele viste sig at være rejst af statsmanden og hærføreren Tonyukuk i 720, der beskriver sine politiske bedrifter og resultater på slagmarken under to første tyrkiske khaner, hvor han var med til at genetablere Det Tyrkiske Khanat efter flere årtier under kinesisk indflydelse.

Her er de første tre linjer af indskriften translittereret og oversat nedenunder.

linje 1:

Bilgä Tońuquq bän özüm Tabγač iliŋä qïllintim. Türk bodun Tabγačqa körür ärti.

Jeg selv, Bilgä Tonyukuk, er født i Kina. Det tyrkiske folk var (dengang) underkastet Kina.

linje 2:

Türk bodun qanīn bulmayin tabγačda adrïltï, qanlantï. Qanīn qodup Tabγačqa yana ičikdi. Täŋri anča temis ärinč: qan bertim;

Uden at have fundet sin khan skiltes det tyrkiske folk fra det kinesiske og fik en khan. De forkastede (dog snart) deres khan og underkastede sig igen Kina. Himlen måtte da have talt som følger: "Jeg gav jer en khan;"

linje 3:

qanïŋin qodup ičikdiŋ. Ičikdük üčün täŋri ölütmis ärinč. Türk bodun ölti, alqïntï, yoq boltï.

"men I forkastede ham og lod jer atter underkaste." Som straf for dette lod Himlen dem dræbe. Det tyrkiske folk blev dræbt, ødelagt og tilintetgjort.

Betydningen af Thomsens afkodning

En gade i Tyrkiets hovedstad Ankara er opkaldt efter Vilhelm Thomsen.

Thomsens afkodning af Orkhonindskrifterne har fjernet sløret for en ukendt epoke i verdenshistorien, som videnskabeligt har kunne føre de tyrkiske sprog og historie endnu længere tilbage i historien end hidtil kendt. Derudover har den kunne bevise et fælles oldtyrkisk sprog og historie for de tyrkisktalende folkefærd.

Nyt fund i 2022

I april 2022 fandt kasakhiske og mongolske arkæologer toppen af en stele i Nomgondalen i Mongoliet. På indskriften blev der tydet ”Kutlug khagan”, hvilket er et vigtigt fund, da Ilterish Kutlug Khan (død 691) var fader til Kültigin og Bilge khan. Derfor anses det som en sandsynlighed, at den nyfundne indskrift kan være den ældst kendte levn på oldtyrkisk. Det kan dog hverken be- eller afkræftes, indtil resten af indskriften bliver fundet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig