Faktaboks

Nyvangs Kirke
Sogn
Nyvangs Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune

Nyvangs Kirkes bygningskompleks, der blev endegyldigt indviet i 1974, omfatter et i grundplan sekskantet kirkerum, samt menighedslokaler placeret omkring en mindre gårdsplads med et fritstående klokketårn mod nord.

.

Nyvangs Kirke er en sognekirke placeret i den nordøstlige del af Kalundborg by. Kirken er placeret på et mindre, grønt areal i et område præget af blandet bebyggelse. Der er ingen kirkegård omkring bygningen. Kirkens grund blev skænket af Kalundborg Kommune i 1967, hvor også sognet blev udskilt fra Vor Frue sogn.

Kirkebygningen

Kirken er opført efter tegninger af arkitekt Holger Jensen (1918-2004), der har forestået flere kirkebyggerier i anden halvdel af 1900-tallet. Bygningskomplekset, som blev endegyldigt indviet i 1974, omfatter et i grundplan sekskantet kirkerum, samt menighedslokaler placeret omkring en mindre gårdsplads med et fritstående klokketårn mod nord. I 1967 blev anlægsarbejdet påbegyndt, hvor menighedslokalerne blev etableret og et midlertidigt kirkerum blev indrettet, mens den stående kirkebygning blev rejst i begyndelsen af 1970’erne.

Kirkebygningen er i grundplan sekskantet og afdækket af et meget højt og markant saddeltag. Gavlene er udført med forskudte murværks- og glaspartier. Materialet er gule mursten. Menighedslokalerne ligger i umiddelbar sammenhæng med selve kirkebygningen, ligesom der er etableret flere skydevægge i komplekset, der muliggør en hurtig og effektiv forandring af rummenes volumener.

Inventar

Hovedparten af kirkens inventar er udført i forbindelse med opførelsen eller senere.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig