Novemberforfatningen, grundlov for kongeriget Danmarks og hertugdømmet Slesvigs fællesanliggender, dvs. sager, som ikke udtrykkeligt var fastlagt som landsdelenes særanliggender; vedtaget 13.11.1863 og underskrevet af Christian 9. 18.11.1863; afløste Helstatsforfatningen af 1855.

Ved at gøre Slesvig til en del af kongeriget var Novemberforfatningen udtryk for den Ejderpolitiske linje, som regeringen C.C. Hall var slået ind på, efter at regeringens balancepolitik over for slesvig-holstenerne og de tyske magter var brudt sammen.

Forfatningspolitisk var den en mellemting mellem den demokratiske Junigrundlov af 1849, hvis Folketing den efterlignede, og den stærkt konservative Helstatsforfatning, hvis krav om høj indtægt som betingelse for valgret til Landstinget den overtog.

Vedtagelsen af Novemberforfatningen udløste den 2. Slesvigske Krig i 1864 og dermed tabet af Hertugdømmerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig