Det Nye Slot (Castel Nuovo Maschio Angioino) i Napoli.

.

Napoli. Loftsudsnit fra indkøbscentret Galleria Umberto I, bygget 1887–91.

.

Napoli, tysk Neapel, hovedstad for den italienske region Campania i bunden af Napolibugten; 1 mio. indb. (2004). Som hovedstad for staten Regno delle Due Sicilie, Begge Sicilier, inden dannelsen af det nuværende Italien, har havnebyen gennem flere århundreder tiltrukket fattige fra landet, og befolkningstætheden er derfor stor, op til 80.000 indb. pr. km2 i dele af byen. Flere gange har den været ramt af epidemier, senest i 1973, og af naturkatastrofer: Det seneste større jordskælv skete i 1980, og udbrud af Vesuv fandt sted i 1944.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn kommer fra det antikke græske navn Neapolis 'den nye by'.

Også kendt som

Neapel

Hovedparten er beskæftiget inden for administrations-, finans- og servicesektoren. Desuden har fødevare-, manufaktur- samt bygge- og anlægssektoren mange ansatte, samtidig med at undergrundsøkonomien florerer. Byens erhvervsliv afspejler også med sin store turistindustri Napolis beliggenhed i et naturskønt område med øerne Capri og Ischia, byerne Amalfi og Sorrento samt den romerske ruinby Pompeji. Havnen omsætter årlig 9 mio. t gods og mere end 110.000 containere og har færgeforbindelse til Sardinien, Sicilien samt til en lang række små øer.

På trods af en række handlingsplaner i efterkrigstiden med bl.a. Cassa del Mezzogiorno er den sociale og økonomiske krise ikke stoppet. Nogle af de mest ambitiøse investeringer som fx stålværket, kunstgødningsfabrikken og cementfabrikken i Bagnoli står tilbage som industrikirkegårde, mens andre som bilfabrikkerne i Pomigliano d'Arco er under omstrukturering. I flere årtier har arbejdsløsheden været høj, især blandt unge. Mafiaorganisationen Camorra er en stor magtfaktor i byen (se mafia).

Napoli har bredt sig op i de omliggende bakker og når helt op til de vulkanske områder. Byen har en oldgræsk bykerne, en mindre ordnet, men tæt middelalderbydel ved havnen og en storladen residensbydel i den vestlige del, der er dannet først under spansk, senere under bourbonsk herredømme. Bybilledet er præget af en broget blanding af boliger, gadehandel og familievirksomheder ved siden af prostitution og narkohandel. En radikal sanering er under udførelse, især af den østlige bydel med et nyt bycenter, Centro direzionale, tegnet 1980 af den japanske arkitekt Tange Kenzo, restaureringer af byens historiske kerne, etablering af nye sportsanlæg og en arkæologisk park i bydelen Posillipo.

Arkitektur og museer

Byen er rig på kirker i gotisk, men især barok stil; foruden Lorenzo Maggiore (1270-1330) og Santa Chiara (1340) kan man blandt kirkerne fra 1600-t. fremhæve Gesú Nuovo og Santa Apostoli. 1602 blev Palazzo Reale grundlagt af arkitekten Domenico Fontana; det er i dag nationalbibliotek og museum. Statuer, freskoer m.m. fra Pompeji, Herculaneum og Campania findes i Museo Archeologico, der er indrettet i en tidligere hestekaserne. Den klassicistiske Villa Floridiana rummer en fin samling af bl.a. neapolitansk, europæisk og orientalsk kunsthåndværk. Den historiske bykerne blev i 1995 indlemmet på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Teater

Napoli har siden 1500-t. været en levende teaterby, bl.a. i kraft af et stærkt dialektteater. Maskekomediefiguren Pulcinella er nærmest symbol på den udspekulerede folkelige overlevelsesevne. Fra det folkelige dialektteater udgik dramatikeren Eduardo de Filippo. Teatro di San Carlo er Europas ældste stadig fungerende operahus, indviet 1737 (3500 pladser). Det kongelige palads, Palazzo Reale, var i anden halvdel af 1700-t. skueplads for talrige operaopførelser med musik af bl.a. Alessandro Scarlatti, der sammen med komponisten Francesco Provenzale bidrog til udviklingen af den napolitanske operastil, kendetegnet ved adskillelsen mellem recitativet, som bærer dialogen, og arien, hvor de skiftende følelser (affekter) kommer til udtryk (se Italien (musik)).

Historie

Byen blev grundlagt i 700-tallet f.v.t. af grækere, oprindelig med navnet Parthenope; dens antikke historie og levn behandles i artiklen Neapolis.

Efter 300 år som selvstændig bystat kom Napoli i 1100-t. under normannisk herredømme og 1266-1442 under huset Anjou (se Kongeriget Neapel). I 1500-t. indlemmedes den i Aragonien og blev en af Europas folkerigeste byer. En nedgangsperiode fulgte i 1600-t., men under de spanske bourboners styre 1734-1861, der kun blev afbrudt af Napoleonskrigene, var Napoli et politisk og kulturelt centrum i Europa. På samme tid var byen præget af vidtstrakte slumkvarterer og fattigdom, der har plaget den helt op til nutiden. Under 2. Verdenskrig blev Napoli udsat for voldsomme bombardementer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig